mandag den 23. juli 2012

Australien XII - SURF C(H)AMP! - og skolestart

Hele weekenden - fredag til søndag - er gået med at blive endnu mere Australier. Jeg har været på surfcamp. Sammen med en kæmpe flok andre europæere og amerikanere. Det var FANTASTISK!
Vi blev hentet fredag aften inde midt i Sydney i en dobbeltdækkerbus, 64 mænd og kvinder i alt. Efter omkring en times kørsel gjorde vi første stop i en lille by. Meningen med det stop var at vi kunne få aftensmad, så Søren og jeg entrede den første Woollies vi fik øje på og købte en kasse øl. Woollies er kort (og dermed australsk) for "Woolworths", Søren er lang i begge ender og en flink dansk fyr jeg mødte i bussen.

Vi fik også rigtig aftensmad (Subway, red. 19/1-13). Efter yderligere 90 minutter i bus var vi ved vores destination: 7 Mile Beach. Det var - ifølge vores instruktører - DÉT bedste sted i verden at lære at surfe. Det virkede i hvert fald for mig! Det lykkedes endda at stå på brættet ude i vandet i adskillige omgang. Vi havde 3 x 2 timer i vandet. De sidste 2 timer vi havde søndag morgen var mindst inspirerende - da silede det ned stort set uafbrudt. Men det er vinter i Australien, så det er undskyldt. Jeg har nærmest købt et surfbræt allerede og vejret skal ikke blive ret meget bedre før jeg dropper skolen og surfer fuld tid..!

Vores surf-instruktører tog både billeder og video mens vi surfede. Videoen er et sammenklip af det de lavede. Der var i skrivende stund ingen billeder af MF ham selv på Surf Camp Australias facebook side. Jeg har skrevet og rykket dem i deres rasta-lokker, så posten her bliver opdateret, så snart der er noget der er værd at opdatere den med.

Det obligatoriske "vi-er-nødt-til-at-vide-hvilket-ansigt-der-hører-til-hvilken-våddragt-billede"
 3,5 ud af 7 Mile Beach
 en ud af ret mange bølger

Og video! Ikke at jeg er ret meget med i den, men så kan I se hvordan det så ud..!


Det er nu mandag aften og jeg sidder og ser tilbage på en dag, hvor livet for alvor er ved at begynde i Sydney.
Det var nemlig i dag at vi første gang (for alvor) besøgte Hogwarts. Eller.. Hogwarts var det måske ikke helt, men den gamle del af University of Sydney ligner til forveksling! Det vil blive klart for mine loyale læsere, når jeg en af dagene får taget mig sammen til at slæbe mit kamera med derned.
På Universitetet var der først en LANG introduktion af flere forskellige institutioner og elevforeninger. Det skal overståes sådan noget, og det blev det. I god ro og orden, og endda med - en i Danmark hidtil uset - entusiasme og humor fra dem, der på skift indtog scenen. Herligt!

Efter denne første session (hvorfra videoen nedenfor stammer) var der "morning tea" i det de kalder "the Quadrangle". Efter endnu en bunke information i et andet auditorium blev vi sluppet løs. Jeg gik ned midt i byen for at hente den kasket og t-shirt, der fulgte med Surf Camp'en. Dem skulle man hente i en forretningen inden i shoppingdistriktet. Det er meget belejligt. For Surf Camp. Og deres sponsors kommercielle interesser. Derinde blev til et par turistede billeder med lommetæblet.

Dagens intro-underholdning

Sydney Central Station - i en forfærdelig vinkel og med en uengageret amatørfotograf bag linsen.


Dagens morsomme indslag - han fik 1/2 dollar for indsatsen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar