onsdag den 11. juli 2012

Australien VII - Becoming Australian

Eller det vil sige.. Nu har jeg i hvert fald - efter en smule møjsommelighed - en telefon, der virker på australsk net og med australsk simkort. Det er jo bare dejligt jo!
Udover det er der i selvransagelsens klare lys ikke sket en fløjtende tordenfis de sidste to dage. Jeg var ude og løbe igår, jeg læste Martin Lindstroms "Buyologi" og... Det var sådan set det.
I dag har jeg læst en god bid af Keith Richards (guitarmand i Rolling Stones) "Life". Det foregik dels på 4 Logan Ave., dels på en cafe inde midt i Sydney, hvor jeg fik mig en Latte og en herlig salat.
Og for det hele nu ikke skal ende i trivialiteter vil jeg fortsætte til dagens egentlig emne: Forskellen på australiere og danskere - eller manglen på samme. Årsagen til at jeg føler mig berettiget til at udtale mig om lige nøjagtige dét emne er ikke mine årelange antropologiske studier af  henholdvis australiere og danskere, for - med sandheden lysende direkte ud af alle mulige og umulige kropsåbninger - sådan nogle har jeg ikke udført. Ej heller er det på grund af min udsædvanlige fatteevne [af hvilken forfatteren heller ikke er i besiddelse, red.] at jeg efter kun 4 døgn i Sydney kan begynde at udtale mig om de forskelle.
Mine ord får først egentlig vægt når jeg fralægger mig ethvert ansvar for dem - udover naturligvis formidlerens evigt gældende. Ordene - eller tankerne - var nemlig i første omgang min overordentlig intelligente og ivrigt konverserende værtindes.
Vi kom under frokosten på en lille, større (den er blevet udvidet i to omgange) og meget populær italiensk restaurant ved navn "Dolcissimo" til at tale om, hvor meget danskere og australiere rent faktisk minder om hinanden - og om hvorfor de gør sådan.
Et af de vigtigste karaktertræk Tracey havde lagt mærke til, A og D deler, er deres humor. En humor som i høj grad begge steder bygger på sarkasme og ironi (og der er en gradsforskel). Tracey fortalte historien om hvordan hun og flere andre australiere, da de først ankom til Odense i Danmark for 30 år siden for at deltage i 14 dages sprogkursus, inden deres ophold hos familierne begyndte, spurgte en amerikaner, hvordan danskernes humor var. Efter at have lagt ansigtet i de rette frastødte folder havde den amerikanske studerende svaret "It's weird" (den er underlig). Hun havde efterfølgende uddybet med "da en af de andre rotarianere spurgte min værtsfar hvordan det var at have mig [den amerikanske stud. red.] boende, havde værtsfaderen svaret med "det er absolut forfærdeligt! Når jeg vil på badeværelset er hun på badeværelset, når jeg vil bruge telefonen bruger hun telefonen. Fuldkommen horribelt!", hvorefter han havde klasket sin medrotarianer på ryggen og de sammen havde grinet". "Det er som om de siger det modsatte af hvad de mener - OG DET ER SJOVT!?" havde amerikaneren tilføjet som en afsluttende kommentar.
Da den amerikanske studerende havde rejst sig og var gået, var de 6-8 australiere med store smil på deres nydanske læber blevet enige om at "det her kommer til at gå aldeles fremragende!". Jeg [Mikkel, red.] er tilbøjelig til at give australierne ret - det kommer til at gå aldeles fremragende. For udover A & D's fremragende fælles form for humor er et andet fælles karaktertræk for de to folkeslag, som Tracey fremhævede, en fælles sund disrespekt for autoriteter. Det synes jeg også jeg har mærke i det her hjem - det er helt okay at udfordre autoriteterne, så længe man er forberedt på at tage de tæsk man får for det som  som en mand.
(MOR!: Ikke at jeg har været flabet eller noget - jeg har rent faktisk, for nu at bruge min yngste broders fremragende formulering, haft den helt lange finger nede i jorden. Men det er en herlig uformel tone, der gennemsyrer hele familien).
(ALLE ANDRE: Min kære moder var, inden jeg tog afsted, hunderæd for at jeg, på grund af mine mine mere eksorbitante og farverige karaktertræk, var i risikozonen for at få en anspændt forhold til min værtsfamilie, hvis de skulle vise sig at være mere snerpede end min omgangskreds derhjemme. For nu at have begge sider af historien med, hører der den detalje til, at hun ytrede sine bekymringer efter en særlig festlig aften på Falster, hvor jeg havde henholdvis råbt og hvisket de to halvdele af mine bidrag til samtalen, havde smurt Jonas ind i guacomole og derefter sunget (eller gjort mit bedste forsøg på det) en sang om aftenens begivenheder, akkompagneret af mit eget akkordløse (men med arbitrært skiftevis åbne og dæmpede strenge) guitarspil))

Tilbage til sagen! Australiernes og danskernes sindelag er ret ens. Hvorfor er det er tilfældet er der mindre enighed om. Vi var helt enige om at de forhold som regel skaber kultur er sådan noget som den underliggende geografi og de overliggende magtforhold. Man kan ikke just sige at nogle af dem har været ret ens for australierne og danskerne.

Denne serie bliver fortsat når jeg ved noget mere! Med mindre jeg ikke finder ud af noget som helst andet mens jeg er hernede, for så kommer der ikke til at ske så meget...

1 kommentar:

  1. Tak for lektionen. Jeg tror sørme jeg fik en bog af Tracey i 1980 der hed "How the kookaburra got his laugh". - Ja, det kommer jeg så lige i tanke om her godt 30 år senere.
    Go' dag!
    KH
    Sisse

    SvarSlet