fredag den 26. oktober 2012

Australien XXXIII - DPSII - Leg med Light Painting

Så er der nyt fra det danske foto fællesskab! Søren og undertegnede forvandlede baghaven (gården) i Creek Street 3 (der bor Søren og Mette) til legeplads, og fyrede op for en masse stjernekastere. Når man samtidig bruger en lang lukketid på sit kamera kan man tegne med lys. Sådan:
 
 
 


Det tager lidt tid at lære - her er fire brugbare billeder ud af de 100 jeg tog den aften. Men det var skægt!
I øvrigt har ideen med lysmaleri har været undervejs længe for os begge to. Den blev sparket i gang for alvor af de kurser, som Søren og jeg har været til i universitets foto-"klub". De kalder det et "society" på engelsk. Det oversættes af Google Translate til "samfund" - og dét ord betyder noget helt andet i min verden.
Nevertheless! Kurserne i the Photo Society har været mere eller mindre lærerige, men under alle omstændigheder får de hver gang (om onsdagen, kl. 16-18) sparket til min lyst til at tage en masse billeder. Så det gør jeg!
Det, jeg egentlig ville sige med denne her lille detour angående the PhotoSociety, var, at det er ret skægt at være en del af et universitet, der er så stort, at det har den her slags klubber. Jeg nævnte dem også i et andet indlæg på bloggen her - men det er først nu (i uge 12 ud af 14) at jeg er begyndt at sætte pris på dem.

That's all folks!
Posted by Picasa

mandag den 22. oktober 2012

Australien XXXII - Værdien af en god diskussion!


Jeg har endnu engang måtte konstatere, at min værtinde hernede ved rigtig meget om rigtig mange ting. Især taler vi meget om sprog. I min egen lille fantasi-verden var jeg temmelig god til engelsk, inden jeg tog til Australien. Jeg har før berettet om, hvordan den lille indbildskhed brast, da jeg begyndte at omgås mennesker, som har talt engelsk hele deres liv. Man lærer altså åbenbart først et sprog rigtigt, når man begynder at tale det til daglig; og ikke kun taler om forretninger. For eksempel er disse engelske ord blevet føjet til vokabulariet, efter jeg er begyndt at høre efter, hvad folk siger til mig:
  • Heaps – som betyder en masse af et eller andet. Og bliver brugt om al ting.
  • The whole kit and caboodle – det hele og lidt til
  • Chock-a-block – tætpakket. For eksempel motorvejen, som kan være chok-a-block with cars.
  • Dipstick. Som er oliepinden i en bils motor, men som også er en enfoldig person, der ikke har ret mange evner. Ret meget ligesom oliepinden i en motor.
  • På sit job kan man få en DCM – en ”don’t come Monday”. Det betyder at man er fyret…  
  • Man får som regel en DCM efter man har lavet et CLM - "career limiting  move" 
  • Fuck wit. Som er en noget mindre pæn version af dipstick. Og som jeg kendte i forvejen. Men den er go’, så den fik endnu en tur i manegen. ¨
  • Je ne sais quoi – ”I know not what”. Når noget har en ubeskrivelig, uhåndgribelig kvalitet.
  • Long in the tooth – når man er lang i tanden er man gammel!
  • Cow-tow – når en ting er influeret af noget andet; og ikke på en positiv måde. For eksempel er australsk engelsk ifølge Tracey cow-towed af amerikansk engelsk
  • Affluent – at være velhavende!

Da vi åbnede for Pandoras sprogæske, dukkede endnu et skønt ord op: En ”malapropism”. Som er det konsekvente (u-?) overlagte misbrug af sproget. Ordet stammer fra Charles Dickens figuren ”Mrs. Malaprop”, som havde en vane med at misbruge sproget. Til Tracey’s store overraskelse stammer Mrs. Malaprop fra et skuespil, skrevet af en helt anden forfatter, som levede lidt før Charles.

Når man taler sammen fører det ene som regel det andet med sig – med mindre det er en virkelig kedelig samtale man har. Det var den Tracey og jeg førte efter aftensmaden i dag bestemt ikke, og det ene førte både det andet og det tredje med sig. Det andet var vist mest, hvordan ord, som til forveksling ligner hinanden, på dansk og engelsk betyder (marginalt) forskellige ting. På dansk er det min overbevisning at ”lingua franca” referer til et sprog, som mange mennesker kloden over taler, og som de kan kommunikere på – hvad deres modersmål så ellers måtte være. Det er også én af definitionerne på engelsk, men bestemt ikke den primære. Her er ”lingua franca” nærmere de sprogbidder i et sprog, som er importeret andre steder fra. For eksempel ”weekend” fra engelsk til dansk og ”ombudsmand” den anden vej.  Den definition er også en af de danske, men ikke den primære. Ordbogen i hytten her på Logan Ave. tilbød begge definitioner. Hvad der er den ægte, primære må være op til den enkelte – lige som så meget andet sprogbrug i øvrigt er.

Anden del af sidste sætning var i øvrigt en indrømmelse af titaniske dimensioner for en sprog-martinet som undertegnede. En martinet er, for de, der taler lige så lidt engelsk som undertegnede, en, der rigidt og kompromisløst holder sig til reglerne. Jeg er bange for at mit syn på sprog og –brug ændrer sig, efterhånden som jeg bliver ældre.  Min ”nye” holdning er denne: Bare fordi jeg aldrig nogensinde i mit liv kunne finde på at sige, skrive eller ytre vederstyggeligheden ”Jeg sms’er” det ikke nødvendigvis forkert (undtagelser til reglen om, at jeg aldrig kunne finde på at skrive det, er naturligvis eksempler (som dette) og svage øjeblikke).
Den nye holdning udspringer dels af to ting. Først og fremmest at Dansk Sprognævn er en flok forbandede tøsedrenge, der lader folk springe over hvor gæret er lave(s, red. 19/1-13)t. Når der ikke er nogle officielle regler, der siger, at det er forkert at skrive ”majonæse”, er det svært at argumentere for, at det er forkert. En anden bidragende faktor til min marginalt opblødte holdning til sprog er, at jeg indimellem tager fejl. Det var lidt hårdt sagt. Jeg prøver lige igen: Jeg har på det seneste oftere end tidligere befundet mig i situationer, hvor en overvældende majoritet af de sammenbragte individer, i forbindelse med et givent sprogligt fænomens stavemåde eller betydning, har været af en anden overbevisning end undertegnede. Så sprog er endnu en ting man som individ er fuldkommen fri til at tage stilling til. Stillingen, jeg har indtaget, er en skyttegrav ikke ret langt fra ”Uendelig gammeldags”.

Og således den ene af de to gode pointer jeg havde i dette blog-indlæg. Den anden er af en alvorligere karakter. Pointen kan skrives kort, men kræver flere ord at beskrive. Den kommer her: Det er svært at være mig på engelsk. Mit danske er en kæmpe del af min personlighed. Det er gået op for mig, at det er en stor del af den måde, jeg kommunikerer min personlighed til andre på. De ord jeg bruger og dem jeg ikke bruger, den måde jeg bygger og bryder mine sætninger op og ned. Måden jeg siger ordene på. Det er alt sammen en del af min kommunikation med andre, og den kommer fuldkommen naturligt til mig. Min egen måde at gøre tingene på sprogligt er vokset ud af manges års temmelig aktivt brug af og opmærksomhed på mit og andres sprog. Jeg bilder mig ikke ind, at jeg er nogen form for ekspert, men i min familie og omgangskreds har vi altid haft et til tider måske lidt overdrevet fokus på formen omkring vores kommunikation. Ud af det fokus er vokset et i al ydmyghed temmelig virkningsfuldt sprog – men kun på dansk. Mit engelske flyder af helt naturlige årsager ikke lige så nemt som dansk gør, og jeg føler, at min kommunikation med andre mennesker til tider lider under det. Det er frustrerende, når jeg ikke kan fortælle om mine idéer flydende og utvetydigt – for det kan jeg som regel på dansk. Det er virkelig træls at misse pointen i en joke, fordi joken er en af den slags, der udnytter en finurlig nuance i sproget. Det er IKKE let for undertegnede at føle sig dummere end resten af selskabet. Således dagens anden pointe skrevet og beskrevet. Der er som altid kun én vej fremad – og det er fremad. Så jeg må bare i gang med at øve noget mere på engelsk. Heldigvis har jeg gode muligheder for det, her hvor jeg befinder mig i øjeblikket.
Verden er altså ikke tippet helt over endnu – den bliver bare større, bedre og mærkeligere. 

søndag den 21. oktober 2012

Australien XXXI – Respekt for alderdommen!


Nu det seks dage siden at halvdelen af mit ophold på den sy’lige halvkugle var gået. Det vil med andre ord sige, at jeg nu har være her i 106 dage, og at der er 94 dage til jeg lander i Køv’enhavn. Min kloge morfar mener, at 100 dage er et godt tidspunkt til at sætte sig ned og gøre status over de første 100 dage. Det kan jeg for så vidt godt være tilbøjelig til at give ham ret i. Sidst han kraftigt opfordrede mig til at skrive noget som helst endte jeg på et skiv i en måned. Så nu gør jeg som der bliver sagt.

Spørgsmålet om hvor jeg skal begynde denne her historie lader sig ret let besvare. Lige ved begyndelsen! Ikke at det overhovedet behøver være nogen historie. Den har jeg jo skrevet i ned i form af en masse blog-indlæg. Så jeg vil i lynhurtig punktform opridse, hvad jeg ind til videre føler har været de største oplevelser hernede.

·         Da jeg så Operahuset første gang
Selvom det var en overskyet lørdag midt om vinteren, var det ret stort at se den ret berømte bygning.

·         At stå midt i et vandfald, se op og opdage, at jeg stod midt i et vandfald
Det var på turen fra Surfers Paradise til Byron Bay at drengene, jeg var på tur med, gik og svømmede til dette her vandfald. Det var ret stort.

·         At holde fest på et skiv
Det sejlede rundt omkring ovennævnte Opera-hus og ned under Sydney Harbour Bridge. Omgivet af mennesker der for det allermeste kun havde hvidt tøj på.

·         Sydney Half-Marathon
At stå op midt om natten for at være klar til at løbe inden det blev alt for varmt, at løbe over Sydney Harbour Bridge, rundt i byen, gennem den Kongelig Botaniske Have, Hyde Park og the Rocks for at slutte ved Opera Huset.

·         At gå i skole på University of Sydney
Handelsskolens bygninger er ikke ret interessante, men at gå igennem ”The Quadrangle” hver dag på vej fra skole og føle man er i en anden tid og et andet univers


·         At høre musik i en kæmpe grotte
Klassisk musik i den meget velbelyste grotte.. Det gjorde bare indtryk!


Og det var bare de største af de store. Der kunne være mange, mange flere punkter. Jeg nævner i flæng:
·         Surf camp’en
(koldt og klamt, men en kæmpe succesoplevelse – fordi det rent faktisk lykkedes at surfe!)

·         fantastiske farverige fugle fem fod fra Fog
·         natklubben "the Ivy"
(som har tre etager bygget som et gammeldags boligkompleks, hvor ”gården” udgør dansegulvet, som således har udsigt til nattehimlen over Sydney)

·         chokoladebaren Rocklea Road
·          The Axis of Awesome og Smart Casual live på University of Sydney
·         druk i Byron Bay
·         fester på 25. etage i Surfers Paradise
·         at køre i venstre side af vejen
·         at se solen stå op over the Anzac Bridge
·         rugby- og AFL kampe på Anzac Stadium
·         V8-væddeløb i Sydney Motorsport Park
·         Art Gallery of New South Wales
·         Coogee, Bondi og Manly Beach
·         Art Festival på Coockatoo Island
·         Wet’n’Wild Waterpark
·         fisk i stimevis (haha) i Sydney Aquarium
·         …og at drikke en flat white i Queen Victoria Building

Og sidst men ikke mindst: Tracey, Martin, Ryan, Mitch, Kim, Shannon, Logan, Lachlan, Ulrik, Tanja, Mette, Søren, Julie, Candice, Graham, Jamie, Matt, Marvin, Marc, Janis, Patrick og 3517 andre fantastiske mennesker.
Der har været så meget drøn på de sidste tre måneder, og det lader ikke til at det kommer til at gå ret meget langsommere de næste tre måneder. Programmet byder blandt andet på:

·         Harbour Bridge Climb
·         StereoSonic – 12 timers udendørskoncert i Anzac Stadium
·         4 dage i Melbourne – herunder en enkelt dag ved Melbourne Cup, et hestevæddeløb  og eftersigende ”The Celebration that stops the nation”
·         En udflugt til vindistriktet ”Hunter Valley”
·         3 uger på New Zealand
·         Nytår i Sydney
·         Fødselsdag i Sydney
·         En lille uges til i Adelaide hos Deidres familie
·         … og dykkercertifikat i Cairns ved Great Barrier Reef, hvis pengene ellers rækker.

Således fik jeg opremset en masse af det, der er dejligt og skønt ved Australien. Det aller skønneste ved turen her har jeg imidlertid gemt til sidst. Det aller bedste der er sket, mens jeg har været hernede, er, at jeg har opdaget hvor godt jeg har det derhjemme – på flere forskellige niveauer endda. Jeg har mødt og talt med mennesker fra lande rundt omkring i hele verden. Talt med dem om deres kulturer, traditioner, lovgivning og systemer. Dét har fået mig til at sætte uendeligt meget mere pris på at være dansker. Det har fået mig til at sætte pris på, hvor godt vores system fungerer –på trods af dets fejl og mangler.  

I dag var bare endnu en af de situationer, hvor en ”udlænding” kommenterede på, hvor omfattende ”systemet” i Danmark er. Candice (CA), Mette (DK) og jeg talte om svømmeundervisning. Candice var ved at kløjs i det, da vi fortalte, at det står i undervisningsloven, at man skal have svømmeundervisning mens man går i folkeskole – og at skolen skal sørge for det. Hendes kommentar kan jeg ikke tolke som andet en positiv. Hun sagde ”det er ligesom om at jeres regering bare ser et problem – og løser det!”. Og det kan hun jo sådan set godt have ret i. Det er ikke altid vores massive redistribuering af indkomst giver lige meget mening i mine ører – men når jeg hører og ser hvad alternativet er rundt omkring i verden bliver jeg gla’ ved det.
Det var på det overordnede niveau. Mere kan siges om alle de dejlige fordele vi har i Danmark, men jeg tror at ovenstående illustrerer pointen meget fint.
Det andet niveau jeg har opdaget noget på er det meget personlige. Jeg har fundet ud af, at selvom nogle hverdagsting virker sure og træls så savner jeg dem. Jeg savner at lave mad (velkommen til MF Nielsens luksusproblemer) og at bage, for eksempel.

Men mest af alt savner jeg de mennesker, jeg omgiver mig med til hverdag derhjemme. En hel bunke af mennesker, som jeg nok ikke sætter nok pris på. Man ved som bekendt ikke hvad man har, før man mangler det og blahblah.com. Nu er det så gået op for mig – og hurra for det! Det er godt at mangle alle sine yndlingsmennesker et halvt års tid – så virker de bare meget federe når man kommer hjem (forestiller jeg mig)(fed på den fede måde, forstås).

Til at slutte af på: Et billede fra dagens ekskursion. På gåturen fra Bondi til Coogee har de i forårets glædelig anledning kylet om sig med kunstværker. Dem var jeg ude og se på i dag sammen med Mette og Candice. Her en billede af en dille.


 Og et af en hund


Og et af en hest og en hund og en kanin. Wack.
 
 Jeg kan åbenbart ikke holde mig til ét billede....
Posted by Picasa

onsdag den 17. oktober 2012

Australien XXX - Mere natur!

Inden skriverierne om denne her weekend begynder, vil jeg tillade mig at kommentere på det fantastiske humør, som vejret er kommet i hernede. Jeg trådte ud af døren ti minutter over syv i morges og begyndte at svede lige med det vuns. Ikke fordi jeg var pinligt berørt, fordi jeg var nervøs eller på grund af andre følelsesmæssige udfordringer, men ganske enkelt fordi det var varmt. Jeg vil gætte på 42 grader. Det er nok for meget, men det lyder sejt.

Og så!
Denne søndag (for tre dage siden) bød på endnu en dagsudflugt. Selskabet var "The Usual Suspects": Graham (US), Candice (CA), Mette (DK) og Søren (DK).


Bloggens fotograf havde i dagens anledning ladet sit kamera stå tændt hele natten. Det kan batteriet ikke holde til. Følgelig er alle billeder i dette indlæg fra Sørens kamera. Ja det vil sige.. Lige bortset fra de sidste to, som er fra æbleapparatet - kvaliteten lider ret tydeligt under optageudstyrets begrænsninger.
Fotografen er i øvrigt blevet behørigt irettesat. Straffen var adskillige timers kilden under tæerne. Og en sprængt trommehinde.

Tilbage til sagen! Vi tog på en dagsudflugt til the Blue Mountains. Midt i the Blue Mountains ligger "Jenolan Caves". Med danske øjne er det et GIGANTISK system af grotter. Det var også pænt stort, set med amerikanske og canadiske øjne. Sagde de. Vi tog en guidet tur ned i den med højest til loftet; højt til loftet for en gangs skyld i aller bogstaveligste forstand.

Eftersom indlægget herfra og fremadrettet er skrevet på mandens iPad, går den pæne historielinie i dette her indlæg fuldkommen fløjten - iPad vil nemlig ikke være med til at flytte om på billeder.

Det her er således et af de sidste billeder Søren tog. Det er det eneste sted, hvor de har ladet de farvede pærer sidde i lamper - og gud ske tak og lov for det! Det var ret forfærdeligt at se på, sammenlignet med nogle af de andre Grotter, der havde mere naturligt lys. Hvis man ellers kan tale om naturligt lys nede under jorden...
 
Hvis man virkelig er god til at bruge sine øjne kan man på billedet her se en "wallaby" - det er en lille kænguru. Ikke en baby-kænguru - nærmere en miniature. Den sad ret fredeligt og gloede på os, da vi stavrede ned af bjerget, som grotterne lå inde i.
 
Al interiøret i grotterne er lavet af Limsten - lime stone på engelsk.. Det er CaCO3 på kemisk og strengt forbudt at røre ved. Det er nemlig svagt syrligt (på PH-skalaen forstås - det smager eftersigende bare af sten). Hvis man rører ved det, afsætter man noget af det fedt, man har på huden, på stenen. Det fedt er basisk, så det går i forbindelse med stenen, og den bliver sort. De er meget pænere i hvid, så vi holdt snitterne for os selv.

 
På billedet her kan man se en stalaktit og en stalakmit, der først er vokset sammen og senere skilt ad igen. De skilte ad, fordi stenen, som den nederste står på, rent faktisk står i vand. Det svagt basiske vand opløser langsomt stenen. Ikke langsomt som i... "Malingen tørrer og de har lovet regn" langsomt. Ikke engang langsomt som i... "gammel dame går over fodgængerfelt mens du sidder i bilen og har en aftale for 20 minutter siden-langsomt". Mere langsomt som i "mine oldebørn er døde og borte når den stenen er blevet 1 cm lavere-langsomt". Det er okay langsomt, så det gad vi ikke rigtig vente på. Men pænt ser det ud!


I "Lucas" systemet er den største grotte "the Cathedral". Der er 52 meter til loftet. Akustikken derinde er ifølge guiden en af verdens bedste, og der bliver med jævne mellemrum holdt koncerter inde i netop dén grotte. Da guiden tændte det temmelig omfangsrige lys- og lydshow, der var sat op derinde, var det fuldkommen umuligt for undertegnede ikke at blive en lille smule imponeret. Bare en lille smule. Det var fuldstændig fantastisk at stå derinde og lytte til opera og se forskellige del af grotten blive lyst op. Man skulle nok have været der... 
 
Guiden fortalte os også om, hvordan Grotterne i første omgang var blevet udforsket og senere blevet til turistattraktion. Jenolan-grotterne var, kunne guiden berette, det 2. offentlige sted i verden, der fik elektrisk belysning. Hvad det så ellers skal betyde. Grotterne var imidlertid en turistattraktion før de fik elektrisk lys. Derfor blev alle gæsterne udstyret med et stearinlys. Mest for at få et visuelt udbytte af deres tur i grotterne. Jeg ville bestemt ikke ønske mig at tulle rundt i de grotter med et stearinlys som eneste lyskilde. Slet ikke efter guiden fortalte, at det er en rigtig smart ide at holde lyset ud fra kroppen i en vinkel - enten oppe over hovedet eller ud til siden. Hvis man ikke gør dét, er det nemlig fuldkommen umuligt at se, hvad der foregår på den anden side af lyset. Vinklen har desværre en uheldig side-effekt: Vinklen gør det umanerligt vanskeligt at bedømme afstande korrekt. Korrekt bedømmelse af afstande er temmelig essentielt, når gulvet mildest talt ikke er ret jævnt - og det er det ikke i en grotte. Et af stederne var der en lang "sliske", som de her tidligere grotteudforskere fik fornøjelsen af at kure ned af. På en kartoffelsæk. På rumpen. For at de ikke bare skulle ende i frit fald og død og ødelæggelse var der et reb, som de med begge hænder "firede" sig ned af. Hvad de gjorde med deres madpakker? Mellem knæene. Og hvad så med stearinlyset? Ja det holdt man som end i munden. På den måde var datidens guider også relativt sikre på ikke at modtage alt for meget brok fra deres gæster. Alt i alt lød det som om grotteinspektion for fornøjelsens skyld før i tiden var en noget hasarderet fritidsbeskæftigelse... Når man til ovenstående lægger, at folk tog turen i deres fineste søndagskluns, får man indtrykket af, at de ikke var helt rigtige oven i hovedet. Til gengæld så de nok ikke så meget Paradise Hotel, så de var nok sådan i gennemsnit lige så godt stillede som vi er nu...



Fordi vi havde lejet en bil til dagens udflugt havde vi samtidig betalt for muligheden for at holde pauser når det passe os. Det passede os for eksempel at holde en pause i byen Katoomba, der lå på vejen hjem. Katoomba er "stedet" folk tager til, når de tager til the Blue Mountains. Der er nemmelig adskillige overordentligt pittoreske vandreture, der starter og slutter i den by. Det må i, lige som jeg, tage guidebøgernes ord for, for da vi nåede Katoomba sidst på eftermiddagen var der ikke meget energi tilbage i nogle af de internationale ben. Så vi gik ned til en udsigtsplads 30 meter fra parkeringspladsen.



Fra den platform var der udsigt til den absolut mest berømte klippeformation i de her Blå Bjerge: De såkaldte "Three Sisters". De havde og har stor religiøs betydning for Australiens oprindelige befolkning - the Aboriginals. Det stod der i hvert fald på skiltet, som man kan se på billedet ovenfor. Jeg læser nok noget mere om det på wikipedia en dag. Når jeg ikke sidder midt i en markedsføringslektion... Posted by Picasa

mandag den 15. oktober 2012

Mikkel Fog Nielsen shared an Instagram photo with you

Hi there,

Mikkel Fog Nielsen just shared an Instagram photo with you:


view full image

"Hvis jeg skulle vælge et produkt fra Danmark, der skulle sejles 12000 kilometer for at være tilgængelig i Australien havde de her nok ikke været mit første valg..."

Thanks,
The Instagram Team

fredag den 12. oktober 2012

Mikkel Fog Nielsen shared an Instagram photo with you

Hi there,

Mikkel Fog Nielsen just shared an Instagram photo with you:


view full image

"Axis of Awesome live @ UniSyd! #LeadSinger #FanBoy"
(taken at Main Quadrangle)

Thanks,
The Instagram Team

tirsdag den 9. oktober 2012

Mikkel Fog Nielsen shared an Instagram photo with you

Hi there,

Mikkel Fog Nielsen just shared an Instagram photo with you:


view full image

"Ready for PhotoShop Workshop #brainfood"

Thanks,
The Instagram Team

søndag den 7. oktober 2012

Australien XXIX - DPS og Finding Nemo


Endnu et to-i-et-indlæg. Først:

Danish Photo Society På Tur
Det vil sige Søren og Mikkel ude for at tage billeder, mens vi er kunstneriske og kreative sammen. Hurra!

Lansdowne Hotel
Det lokale vandingshul, hvor vi drikker øl og spiller kort.


Broadway Shopping Center
Med lang lukketid og gæsteoptræden v. Mikkel Nielsen ham selv.


Broadway 5-10-12 kl. 2139


Åndernes magt...

Mr. Skelchip keep(s?) Australia colourful!


Kaf'


Work in Progress


CentalPark-skilt
Som er meget større i virkeligheden end det fremgår af billedet. C'et er ret komfortabelt at ligge i. Har jeg hørt...

Flimmer med lang lukketid



Anden del af to-i-én indlægget:

Finding Nemo! 
Jeg tog på familieudflugt til Sydneys akvarie. Eftersom jeg ikke havde min egen familie, lånte jeg én.

Søren og Mette i midten, Sørens mor Bodil til venstre og Sørens far Jens til højre.


I skal ikke komme og fortæller mig dinosaurerne er uddøde! Se bare denne her fætter. 
 
Det er sådan en klump.. Fisk. En Klump-fisk!


Pingviner!
Og ål. Og ad.
Gopler med lys på - rimelig syret lavalampe alligevel...

Japansk edderkoppe-krabbe - dens krop var er lige så stor som Sørens hoved!

Dugong - eller søko. Den så altså lidt hyggelig ud.

Denne her stakkels pilskadde hedder Floaty. Og den sidder IKKE fast. Der var et skilt ved siden af, der fortalte dén historie. Akvariet, stod der, fik adskillige henvendelser om dagen fra bekymrede gæster, der var bange for at pilskadden enten sad fast eller var dø'. Ingen af de to var tilfældet, ville de gerne understrege. Pilskadden var simpelthen én de engang havde reddet fra det store vilde vand ude i verden. Akvaristerne på akvariet mente, at Floaty engang var blevet sejlet ned af et skiv. Lige meget hvad forklaringen er, er der ikke nogen tvivl om at den har nogle "buoyancy issues" - flyde-problemer. Den kan ikke rigtig styre det, efter at være blevet skadet af et eller andet. Derfor synes den bare det er herre dejligt at stikke sit hoved ned i små sprækker, så den sidder fast, og så ellers sove der.
Der var naturligvis adskillige forvirrede mennesker omkring mig, der fremsatte lige nøjagtigt de teorier, som det ovennævnte skilt var sat i verden for at mane i jorden. Turister altså.. Tsss....


På billedet her kan man se at halen stikker op af vandet på et noget uhensigtsmæssig måde...


Dum-dum-dum-dum-dum-dum-dum-dum-dum-dum-dum-dum-dum-dum-dum-dum-duuuum!
(tema fra Jaws, ik'?)
 


Denne her meget informative planche hang flere steder i akvariet. Jeg synes ikke den er så relevant. Jeg mener bare... Hvis man har brug for at finde sig selv på dét kort, og går ind i et akvarium, for at finde ud af hvor man befinder sig, har man større problemer end det, planchen tilbyder løsningen på...


Og så fandt vi i øvrigt Nemo til sidst...
 

Posted by Picasa

fredag den 5. oktober 2012

Mikkel Fog Nielsen shared an Instagram photo with you

Hi there,

Mikkel Fog Nielsen just shared an Instagram photo with you:


view full image

"Danish photo society on Tour "

Thanks,
The Instagram Team

onsdag den 3. oktober 2012

Australien XXVII - Spring Break 2

Det blev til en video mere, i stedet for den helt lange rørerende forklaring. Enjoy!