fredag den 13. juli 2012

Australien VIII - Escape into the wild!

Det er vinter i Sydney, så vi tager i sommerhus. Det er omvendtland, og jeg er vild med det! Tracey og Martin har et sommerhus 1,5 times kørsel nord for Sydney, her (det er det grønne lejrbål ude øst på):
Vis Mit Australien på et større kort
Vi landede deroppe igår eftermiddags, cirka klokken 14, Tracey og jeg. Det er planen at vi skal være der on/off frem til på torsdag. Det vil faktisk sige, at vi allerede er tilbage i Haberfield nu, fredag eftermiddag. Tracey og Martin skal i teatret, jeg skal mødes med nogle af de andre danskere inde i byen. Tracey og Martin kører derop imorgen tidlig. Mitchell og Shannon kommer derop i købet af søndagen, og jeg tager derop igen mandag - og planlægger så at blive der frem til torsdag, hvor alle kører hjem igen.

Indkørslen ser sådan ud:

Indkørslen var - for nu at være helt ærligt - ikke det mest interessante deroppe. Det var imidlertid dyrelivet! Eller mere præcist: fuglelivet. Fuglene oppe omkring Macmasters Beach (og i resten af Australien, ifølge Tracey) er skide ligeglade med mennesker. Kolde i røven. De giver ikke fire flyvende fucks. Tag nu for eksempel blærerøven på billederne herunder:
Han er en "kookaburra". Sådan nogle spiser kød. Og mange kookaburras spiser meget kød. Det var Tracey vidne til sidste sommer, da familien grillede på terrassen. Når de gjorde det, var hun "nødt" til at købe kød både til grillen og til fuglene, for at slippe for at de stjal det, der lå på grillen. Så ham her vidste godt, at mennesker i husene var lig med frokost. Tracey fandt da også noget kødpålæg til ham, som han slugte:

 
 Bagefter havde dagens frokostværtinde en alvorlig samtale med gæsten. Det handlede primært om at han bestemt havde fået rigeligt at spise for den dag.
Der var andre frokostgæster den samme dag, og den unge Falstring, som underholder med dette, var passende benovet over det leben, der udspillede sig for øjnene af ham. Der er naturligvis (også) tonsvis af billeder af disse fugle, af hvilke jeg kun vil belemre Jer med de bedste.
 
Fuglene herover og under er "larakeets" - og altså ikke, som vi kender dem i Danmark, parakeets [parakitter, red.]. De er små papegøjer og har nogle fantastiske farver. Eller.. Farverne er vel egentlig ikke så fantastiske i sig selv. Men i kombination med resten af fuglen giver det et helt rart billede til at have på nethinden!
 
 Endelig udsigten fra terrassen. Stranden man med lidt (meget) god vilje kan ane hen over de hvide huse i midten af billedet er den Copacabana, der er angivet på kortet ovenfor.


Dagens Australien-lektion, som jeg fik af Tracey på vejen hjem fra Mac's: Australien består af 5 stater og 2 territorier. Der bor ikke nok mennesker i territorierne til at de kan få lov til at være stater, så de må nøjes. Staten jeg befinder mig i hedder New South Wales, hovedstaden her er Sydney.
Nordpå ligger staten Queensland, hvor hovedstaden er Brisbane.
Oppe i midten ligger Northern Territory som er et - surprise - territorie. Der hedder hovedstaden Darwin. Neden i midten ligger staten Southern Australia, hovedstad Adelaide.
Helt ude vestpå ligger (opfindsomt nok) staten Western Australia, som har Perth som hovedstad.
Umiddelbart syd for New South Wales ligger territoriet Australian Capital Territory, hvor hovedstaden hedder Canberra (lige som den sådan set gør for landet som helhed).
Længere sydpå, sådan lidt afsides og ikke forbundet med  resten af kontinentet, ligger staten (og øen) Tasmanien, hvor hovedstaden hedder Hobart.

Hver af disse stater og territorier har hver deres egen lille "regering", men er samtidig underlagt den føderale lovgivning, som er gældende for Australien som et helt land. Det er nøjagtig det samme roderi vi har gang med regionerne og Christiansborg, bare på en lidt større skala.

So long!
Posted by Picasa

1 kommentar:

  1. Her, jeg kan da en sang om den kookaburra; kookaburra sits in an old gum tree, merry merry Queen of the Bush is she, Laugh kookaburra Laugh kookaburra - bum bum bum bum - spørg selv Tracey- måske er teksten ikke helt korrekt, men der var da noget på nethinden, hyg dig i sommerhus, hedder det cottage på australsk?

    SvarSlet