Jeg sidder nu – igen – i sommerhuset i MacMasters Beach. Ved
siden af mig står en kop kaffe fra en stempelkande, og det var egentlig den,
der satte dagens blogskriveri i gang. For lige pludselig var jeg – fuldkommen uforvaret
– nået ned til den klæbrige, sorte og uden tvivl umådeligt usunde masse, der
uvægerligt lægger sig i bunden af sådan en kop stempelkaffe. Givet altså man
lader den stå længe nok. Det er ikke en af de bedste oplevelser man har som
kaffedrikker, at indhalere sådan en sjat bundskrab, så jeg styrtede over til
håndvasken og spyttede ud det bedste jeg har lært (ikke at jeg har modtaget
undervisning i kaffespytteri, det var nok nærmere bare min refleks). Da jeg var færdig med at skaffe mig af med den ufrivillige kaffebonus slog det mig, at nu
var der da i det mindste et PAR (og lidt til, åbenbart) linjer til bloggen. Ergo hentede jeg min computer.
Nu sidder jeg her med computeren på skødet og ser ud
over vandet, mens mørket falder på og jeg drikker kop kaffe nummer to (denne
gang med mere fokus på bundsjat). Tracey og Martin er her begge to og holder
bare weekend. Det er ret hyggeligt. Med det ord kom jeg til dagens andet
emne: for det er et fuldkommen ubegribeligt koncept for nogen som helst andre
end danskere. Det vil sige.. Helt ubegribeligt er det ikke, for mange andre
nationer kender følelsen (lader det til). Vi er bare de eneste, der går så
meget op i det at vi har udviklet en terminologi, der beskriver konceptet ud i
detaljer. Når man begynder at tænke over det, bliver det faktisk også en smule
avanceret. Jeg begyndte at tænke over det i går. Jeg var ude og drikke nogle
drinks og øller med en gruppe af danskere og australiere, der primært kendte
hinanden gennem to mennesker. Australierne havde alle sammen været på
udvekslingsophold i Danmark og danskerne var alle sammen på udvekslingsophold i
Sydney – det var sådan den fælles præmis for os alle sammen. Vi var tre
forskellige steder, det første af dem klart det mest interessante: nede ved
Operahuset (strengt taget: oppe, i forhold til Haberfield) er der et par barer
og restauranter, som alle sammen ligger nærmest ”under” selve operahuset og
helt ud til vandet. Det er en turistfælde uden lige og priserne er derefter.
Men det var en god fælde og der var noget lidt specielt over at sidde under
Operahuset med udsigten over Sydney Harbour Bridge og den nordlige bydels
skyline og drikke en Old Fashioned. Det endda selvom det ikke var den mest
interessante Old Fashioned, jeg nogensinde har drukket. Jeg sørger for at få
taget nogle billeder dernede en dag ved lejlighed.
Det var ikke kun specielt at sidde dernede og drikke de
drinks – det var ligefrem hyggeligt; det blev sagt af en af de andre danskere
og et par af australierne så fuldkommen uforstående på hende, der havde sagt det.
”Er ”hyggeligt” ikke kun noget man har hjemme hos nogen? ”. Næh nej, min kære
australier, hør nu her: Hyggeligt er… Ja hvad pokker er det egentlig? Vi ved
alle sammen godt hvad hyggeligt er – det er en lige så naturlig og
internaliseret del af alle danskere, som det at have gule tænder er det for
svenskerne. Konceptet er meget vigtigt for os, så vigtigt endda at vi har en
temmelig omfattende terminologi til at beskrive det. Vi har ikke været
ret opfindsomme, når vi har fundet på nye ord omkring ”Hygge”, det skal jeg da
være den første til at indrømme: Navneordet er ”hygge”. Stammen af udsagnsordet
er sådan set fuldkommen det samme, når man bøjer det i nutid bliver det til ”hygger”.
Tillægsordet ligner de to første til forveksling når man kombinerer det med ”-lig”,
ligesom biordet er nøjagtigt ens med de tre første (som en lille sidebemærkning
til det her grammatiknørderi kan jeg fortælle, at jeg nu flere gange har fået
af vide, at mange danskere ved mere om teorien bag engelsk, og sådan set også
taler det mere korrekt, end de fleste australiere gider gøre sig ulejlighed
med. Til det kunne jeg bare svare at det da muligvis er meget rigtigt, men at
jeg til enhver tid foretrækker et engelsk med en tyk accent og ”forkerte” ordstillinger,
frem for det upersonlige hakkeri jeg får stammet mig frem til. Jeg vil ikke
citeres for denne parentes (det er derfor jeg poster den på en offentlig blog,
som alle i hele verden kan se, hvis de gider), jeg synes bare lige at den skulle
med).
Vi (det vil sige Cathrine (dansk udvekslingsstuderende) og
jeg, med Nick (australier) som kommentarspor) fortsatte vores udforskning af
emnet efter min udlægning af den sproglige del af at hygge. Som nævnt inden jeg
kom ud på et sidespor var Nick evigt forvisset om, at hygge altså var noget, der foregik derhjemme. Hvis det bare havde været så simpelt havde jeg ikke
behøvet skrive sådan en lang post. Hygge er ikke så nemt at definere for nogen,
der ikke er vokset op i Danmark, men vi forsøgte (ret utilstrækkeligt) med følgende
karakteristika for emnet:
Hygge er noget man gør med gode, gamle eller nye, venner i
en afslappet atmosfære.
Hygge er at drikke sig en lille skid på i rødvin, frem for
en festlig brandert i champagne/cocktails/drinks.
Hygge er tilbagelænet (ordet på engelsk er bedre, selvom det
er nøjagtigt det samme: Laid back)
Hygge er følelsen af at putte (cuddle, på engelsk), uden
nødvendigvis at være engageret i den fysiske akt.
Hygge kan man gøre både ude og hjemme, det er ikke så
vigtigt.
Humle har det i øvrigt også (for nu at citere en 90’er
rapgruppe) med at bringe hyggen. Denne sidste tanke
blev ikke fremlagt i går,
men det bliver den ikke mindre sand af.
Jeg har på fornemmelsen at australierne også er ret gode til
at hygge uden nødvendigvis at være klar over, at det er det, de foretager sig.
Jeg tror at det, at australierne helt ubevidst hygger, er en meget vigtig
bidragende faktor til at så mange danskere er helt pjattede med Australien.
Og på den node: Tak for i dag! Hyg jer ;)
Er uhygge det modsatte af hygge?
SvarSletDet er et fremragende spørgsmål! :D
SvarSlet