tirsdag den 27. november 2012

Australien XXXVI - Indhentning

Den korte version:
Skolen er slut
jeg har været doven, så der er noget, som jeg ikke har skrevet om
jeg flyver til New Zealand på tirsdag

Den VIRKELIG lange version
Så var det at der lige pludselig var sket en hel masse ting, som jeg ikke lige har fået skrevet om. Dels på grund af eksamenslæsning, dels på grund af generel dovenskab. Indolensen strækker sig helt tilbage til før turen til Melbourne. Det er faktisk næsten en måned siden, at de første begivenheder, som jeg ikke har fået skrevet om, fandt sted.
Så for nu at starte fra en ende af:

Den 31. Oktober er det officielt Halloween. På dansk kan det meget nemt oversættes til "Alle Helgens Aften". Historien om traditionerne, der knytter sig til den danske version, vil jeg ikke kede Jer med her, for jeg kender dem ikke.
Til gengæld kan jeg fortælle om den fest, vi holdt i Julies lejlighed. Den var skøn og herlig! Den foregik også om lørdagen den 27. oktober. Onsdag er nemlig sådan en dum dag at drikke sig (lidt) fuld på. Især hvis man skal i skole om torsdagen. Eller... Kun hvis man skal i skole om torsdagen. Ellers er onsdag en fremragende dag at drikke sig (lidt) fuld på.
Mere er der strengt taget ikke at sige om den fest; det var unge mennesker fra mange lande, der drak sig (lidt) fulde.
Men Candice (fra Canada) er fuldstændig ustyrlig når det kommer til Halloween. Så hun havde pyntet Julies lejlighed til den helt store guldmedalje. (Jeg ved godt det punktum ikke burde være der, men ellers blev sætningen simpelthen for lang. Jeg ved også godt at man strengt taget heller ikke bør skrive en hel (eller to) sætning(er) i en parentes. Men nu har jeg altså gjort det). Med udskårne græskar og appelsiner (græskar er dyre, og appelsinerne var en glimrende substitut), falsk spindelvæv og endda en udstoppet kat (fodnote 1).
Billedet herunder er af de tre kandidater til "bedste udklædning" og en pige i hvid kjole, der sneg sig med på billedet. Fra venstre er det: Pige i en hvid kjole, der har sneget sig med på billedet, Candice, som er SMINKET sådan dér, Søren (som er klistret ind i post-it sedler. Det tog kun fire timer, tre øl og en tortilla wrap før vi var færdige med det - se videoen her:  http://youtu.be/vHV5uMMFVVM) og Carl (fra Norge) som er klædt ud som juletræ - Carl vandt!


Om mandagen efter Halloween-festen begyndte den sidste uge, hvor der var forelæsninger på skolen. Forelæsningerne i den uge var lige så begivenhedsløse som alle de andre, så det var godt at jeg havde en ekstracurriculær begivenhed at se frem til:
Omtrent den 2. november havde Tanja og Ulrik boet i Australien i et år - eller også havde de boet på Danks Street i år. Jeg er ikke helt sikker, og det tror jeg egentlig heller ikke de helt selv var. Lige meget hvad: De samlede folk (det vil sige nogle af Ulriks kolleger, nogle forældre til nogle kollegaer, nogle af Tanjas veninder) og fæ (det vil sige mig) til en barbeque fest for at fejre deres jubilæum. Samtidig fortalte de at de er gravide - så tillykke og hurra! Alle blev meget glade for at høre det - de blev også meget glade for at høre, at det mest er Tanja, der er gravid.

I Australien er naturen meget vigtig. Det er dybest set en tumpet ting at skrive, men det passer. Der er så meget natur at man nærmest kan få nok. Men også kun nærmest. The Usual Suspects (Mette, Candice og Søren) og jeg havde ikke helt fået nok endnu. Så om søndagen efter jubilæums-festen tog vi Julie og hendes veninde Kathrine med på "Manly Scenic Walk". Det er sådan en sød lille 10 kilometers GÅ-tur. Med tryk på gå. Det fremgår nemlig af nedenstående billede, at det er forbudt at bruge de meget specielle australske trappecykler (og alle andre cykler) på denne her rute. 

Det er altid rart at møde nogen man kender! 

Det kan også være fint at møde nogen, man ikke kender. Især når man har et kamera med lidt zoom i, så man kan komme helt tæt på uden at komme det. Ham her (m/k, de er overdrevet svære at kønsbestemme, når man ikke aner en pløk om dyr) var cirka en meter lang og cirka to væk fra hvor jeg stod, da jeg tog billedet.

Hans fætter var kravlet op i et træ i dagens anledning


Så var der en tur til Melbourne - den er beskrevet i andet indlæg (her, for de dovne: http://mikkelfognielsen.blogspot.com.au/2012/11/australien-xxxiv.html).
Om mandagen efter turen til Melbourne begyndte mine eksaminer og det for fuld skrue. Jeg havde tre eksaminer den uge; mandag i "Strategic Marketing and Planning", onsdag i "Corporate Finance II" og torsdag i "Digital Business Innovation". For at det hele ikke skulle gå op i urin og pergamenter (pis og papir, red.)(mest papir, chef. red.) planlagde vi i løbet af den uge en tur til vindistriktet "Hunter Valley", som ligger nord for Sydney.

Og så kan man jo passende spørge sig selv: Hvorfor er der så en koala på billedet? Drikker de meget vin?
Nej det gør de overhovedet ikke. Men heldags-turen vi (Mette, Candice, Søren, Mikkel) tog på lørdag d. 17. November var krydret med et besøg i et dyrereservat med nogle overordentligt tamme koalaer; så tamme at man kunne røre, ae og blive skidt på: 

Reservatet havde også reserveret nogle kænguruer. Kænguruers maver klør også ind imellem.

Efter vi begyndte vinsmagningerne var det som om, at fokus på at tage billeder langsomt løb ud i... Ja vinen vel. Vi blev, for nu at indrømme det helt blankt, en lille smule snaldrede. Det hjalp heller ikke på vores ædruelighed, at de besluttede sig til at servere velvoksne smagsprøver til halv pris på det bryggeri, som var sidste stop på turen.
Det endte måske faktisk en lille smule med, at Søren og jeg sang mere eller mindre stuerene sange hele vejen hjem. Specielt underholdende (for os) blev det, da de ivrigt lyttende amerikanere bad os om at gentage vores egen version af "Langefinger, langefinger". Vi havde, kreative som vi er, udskiftet "langefinger" med "måttegnaver". Amerikanerne var bedøvende ligeglade, og Mette grinede med. 


I ugen efter Hunter Valley blev det ikke til de helt store udskejelser. Det kulturelle aktivitetsniveau fandt rent faktisk et helt nyt lavpunkt søndag eftermiddag. Da lukkede jeg mig inde i en muggent studielokale i Økonomi bygningen på Universitet for at læse til den sidste eksamen. Til den søndags forsvar skal det siges, at karma belønnede min vedholdenhed. Det gjorde den ved at give mig en svensk blondine som studiekammerat. Tak karma <3

Om tirsdagen tog jeg til Tamarama, hvor Anna bor, for at læse noget mere til den eksamen. Takket være Sydneys ekseptionelle offentlige transport og undertegnedes ligeledes ekstraordinære mangel på forståelse for samme tog det kun to timer at komme derud. Der er 15 km fra Haberfield i fugleflugtslinie.
Torsdag i samme uge blev også brugt på at læse - denne gang havde vi selskab af Alex(ander) fra Scweiz. Det var faktisk en helt fornøjelig torsdag, og jeg følte mig overordentligt velforberedt til den sidste eksamen: Regression Modelling.
Med den vel overstået var der ikke andet at gøre end at holde fest (igen, kunne nogen måske fristes til at tilføje). Så det gjorde jeg! Sammen med Marc, Jamie, Hilde, Matt og nogle få andre holdt vi en havefest i Sydneys Olympiske Park. Det var sådan en heldagsting, hvor en masse disc jockeyer gav nogle numre.


Stereosonic



Dagen efter aftalte vi at mødes ude på Bondi Beach med de andre, der havde været med til havefesten. Nåja, og så var en af Sørens KAMmerater på en hurtig visit. Han ville gerne se den berømte strand. Den kunne han ikke, for den var fyldt med mennesker. 


Så blev det lige pludselig tirsdag. Jeg har ferie og vejret ter sig fuldstændig tosset. I skrivende stund er klokken 2124, og det regner simpelthen frøer og katte, står ned i stænger og buldrer og brager. Det har det imidlertid ikke gjort hele dagen. Heldigvis. Så var Søren og jeg blevet våde. Vi har nemlig praktiseret en af vores favoritpraktikker (fodnote 2): (Na)Turist (fodnote 3) i egen by.
Dagen startede meget dramatisk: Da jeg kom ind til byen stod der adskillige hundrede mennesker og gloede op i luften. Det er ikke sådan vanvittigt dramatisk i sig selv, men det, de gloede på, var noget af en vildert. Der var gået ild i en kran. Jeg har ikke rigtig mere til historien, så nu kommer billedet: 


Jeg havde taget bussen til netop dét busstoppested, fordi det er dét busstoppested, der ligger tættest på the Powerhouse Museum. Det er Sydney's museum for "applied art and sciences". Oversat til dansk tror jeg det er noget i retning af "brugskunst og håndsæbe". Det var bestemt ikke det mest spændende museum jeg har set hernede. Det var sådan en mystisk blanding af Experimentariet, The Smithsonian Museum for Aeronautics, Danmarks Jernbanemuseum og Sønder Jelling Strikkeklub. Det var ikke ret informativt og i dagens anledning var det fyldt med børn og en gennemtrængende stank af brændt lim.
Børns højrøstethed stiger eksponentielt med afstanden til loftet. I en gammel generatorbygning er der afsindigt højt til loftet. The Powerhouse Museum er en gammel generatorbygning. Så de syv tusind børn museumsledelsen havde inviteret til at gøre Sørens og mit besøg temmelig ulideligt havde absolut ingen besvær med at udføre deres opgave.
Museumsledelsen havde også udstillet en gammel Bugatti. I æstestik kan den ifølge min tvivlsomme vurdering fuldkommen måle sig med klassikere som E-type og DB5. Måske ikke lige fra denne vinkel. 
 ¨
En af de højt profilerede, midlertidige udstillinger på museet var "Love Lace - the winners of the Sydney Lace Competition". Jeg indrømmer blankt at jeg ikke havde læst hverken mellemrum mellem ordene eller undertitel, og havde bildt mig ind at udstillingen handlede om noget helt andet. Den interesserede læser kan selv søge efter "Lovelace" på Google. Eller bing, hvis man er således inklineret. Den dovne kan trykke her
Men udstillingen handlede altså om Sydney's blonde-konkurrence. Ja. Blonder som i "blonder på tøj". Konkurrencen bliver kun afholdt hvert 10. år. Jeg kan simpelthen ikke forestille mig hvorfor.
Herunder et par billeder af de mere interessante bidrag til konkurrencen
 

Med til historien hører også, at Søren og jeg på vores vej gennem museet fik forvildet os ned i kælderrum. Der stod vi ansigt til ansigt med en sød gammel tante Tut, som gav os en SÆRDELES grundig introduktion til det at lave blonder, blonders historie, teknik og det at have blondefabrikation som hobby. Jeg troede aldrig nogen sinde jeg skulle høre, se eller opleve noget, der ligger fjernere fra det, jeg selv går og interesserer mig for. Men hun ville nok have det på samme måde hvis jeg begyndte at tale om lukketider, zoom-objektiver eller de interessante forskelle, der er mellem det danske og det australske realkredit-marked.
Man skal som bekendt aldrig skyde sælgeren før bjørnen skinner. Jeg blev klogere. Rent faktisk nærmest allerede da vi kom til den næste udstilling i museet oplevede jeg noget, der interesserede mig mindre end blonder. Jeg lader billede og oversættelse tale helt for sig selv

Muslimske kvinders stil i Australien - tro, mode og fusion

Turen på Powerhouse var altså ikke hvad vi forventede. Den var meget underholdende på "Gamle Sure Mænd" faconen, og sådan nogle oplevelser er også værd at have med.

Vi begav os videre på vores tur(isttur), og befandt os lige pludselig i Darling Harbour. Dernede holdt de "Santa Festival". For eksempel med denne her smagløse udsmykning, der fra 24. November og en måned frem vil pryde bygningen, der huser Sydney Aquarium og Wildlife Museum.
Ja. Det er en seks meter høj oppustelig julemandskoala. Og nej. Det er ikke photoshoppet. Ikke engang min fantasi rækker til det der.

Vi så også nogle bure. Baseret på deres placering kunne det være fuglebure, men eftersom de var tomme var det mere bare.. Bure. Dekorative endda.

Destination for vores gåtur gennem Sydney var togstationen "Milsons Point". Den er ikke sådan afsindigt interessant i sig selv - det er vejen derover imidlertid. Den letteste vej at komme fra CBD til Milsons Point til fods er nemlig tværs over den berømte Sydney Harbour Bridge. Jeg løb over den i september. Sådan en løbetur er utrolig vanskelige omstændigheder at tage billeder under, så i dag foregik det i noget mere adstadigt tempo. Hvis nogen skulle have glemt det ser broen sådan her ud:

Det tog otte år at bygge den, og den blev færdig i 1933. Det vil altså sige at byggeriet foregik under den Store Depression. Brobryggeriet blev kaldt for "den store jernlunge" - jernlunge for den australske økonomi, forstås. Byggeriet af broen skabte direkte 1400 arbejdspladser og inddirekte mange, mange flere - den var således et vigtigt bidrag til at holde hjulene i gang i Australien (tak til informationsskilte i den ene af pylonerne). Pylonerne er i øvrigt mest til pynt. Det er ret skægt synes jeg. Det er alligevel noget af en investering at bygge sådan et tårn, bare til pynt. De er da også helt hule. Det betyder at man har kunnet bygge et "besøgscenter" inde i den ene af dem. Det betyder også, at man (mod betaling af prisen på en stor fadøl på en bar i Danmark) kan gå op i den pylon, de har lavet om til informationscenter. Det gjorde Søren og Mikkel.

Det var selvfølgelig inde i den pylon at alle infotavlerne hang. På en af dem var der også et billede af hvordan de byggede broen. Det var dette ret berømte billede:


Det ser simpelthen så skørt ud. Jeg kan ikke blive andet end imponeret af, at det rent faktisk lykkedes dem at få de to halvdele til at passe sammen. For at det hele ikke skulle skvatte sammen mens de byggede broen blev begge halvdele "holdt tilbage" af tykke stålwirer - lidt ligesom teltbarduner. Da man var færdig med selve byggeriet blev "bardunerne" langsomt slækket ind til de to halvdele mødtes. Så ventede man en halv dages tid, ind til stålet var kølet af og skrumpet en sjat. Derefter blev bardunerne slækket lidt mere og så "knaldede de lige en bolt i", som Søren så pragmatisk sagde det.

Oppe fra pylonen var der udsigt til opstillingen her:


Og her, i lidt større udskæring:


Og sådan gik endnu et par festlige nætter og en festlig dag i Sydney!
I morgen skal Mette og jeg ud og rekognoscere terrænet omkring havnen for at finde et godt sted at se på fyrværkeri når det bliver nytår.

So long, and thanks for all the fish!

Fodnote 1: Det var måske mere en plastickat, når det kommer til stykket.
Fodnote 2: Normalt har man kun én, og så er det en favoritpraktik. Det har en væsentligt bedre klang end favoritpraktikker.
Fodnote 3: Altså... Ikke Natrium-turist. Sådan en ved jeg ikke hvad er (endnu). Jeg ved til gengæld godt hvad en naturist er.

Posted by Picasa

Ingen kommentarer:

Send en kommentar