søndag den 8. juli 2012

Australien V - Øvelse i friassociation


Dagen i dag startede virkelig, VIRKELIG tidligt! Jeg vågnede allerede ti minutter i syv. Men på den anden siden, når man går i seng 1930, er det måske på sin plads at starte den følgende dag tidligt. Så det gjorde jeg! Jeg startede med at tage ørepropper i og sove fire timer mere. Det bidrog (sammen med de foregående døgns rejse) nok også til at jeg var lidt groggy, da jeg stod op halv tolv. Jeg fik mig en skive pseudorugbrød (den bedste billedlige beskrivelse af det (udover et egentligt billede) vil være sådan en sønderjysk, kernefri badboy's homoseksuelle fætter - lidt blødere, lidt lysere i indtryk og indtræk og med bedre gardinsmag) med ost, et æble (for hvilke det åbenbart er sæson i Australien) og en kop kaf'.
Så var jeg ellers klar til step 26 i projekt "Barfordsindianer" - en tur der blev en lille smule længere end det egentlig var meningen, men sådan kan man jo være så heldig ind imellem! Apropos dét (af mine mange) projekt(er) vil jeg i øvrigt tilføje, at jeg skal løbe City2surf (fra by til strand - se mere her: http://www.city2surf.com.au/) om fem uger. Det er 14 kilometer i Sydneys stærkt kuperede terræn og inkluderer blandt andre morsomheder en tur op ad "Heartbreak Hill" - en sød lille bakke med en gennemsnitsstigning på 6%. 

Associeret til ovenstående, som til dels handler om Sydney, vil jeg lige uddybe en af meldingerne på gårsdagens blogpost, som fik et par kommentarer med af aftenens middagsvært: Om der mon virkelig skulle være forskel på Sydney og Sydney, når nu der hverken er forskel i stavemåde eller den måde jeg udtaler det på inde i mit eget hoved. Svaret er ja. Det er der. Forskelle ligger i den, at man med "Sydney" kan referere til to forskellige områder, nemlig "CBD" (Central Business District) og "Sydney". Den første er, som navnet i svagest mulige grad antyder, Sydneys Centrale forretningsdistrikt. Det vil selvfølgelig sige den del af byen, hvor alle de store banker har klasket de gigantiske og overstadigt smukke konstruktioner af glas og beton, de benytter som hovedkvarterer, ned, ryg mod ryg med lige så charmerende og indtagende bygninger i nøjagtigt samme inspirerende arkitektoniske stil, som huser advokatkontorer, pensionsfonde, dyre hoteller og en enkelt (har jeg ladet mig fortælle af den lille mand, der spiller truthorn i højre hjernehalvdel, når der bliver for kedeligt i den venstre) pølsemand.
Alle disse høje bygninger omringer enkelte ægte arkitektoniske perler, hvoraf de fleste bliver brugt til noget helt andet end det de oprindeligt blev bygget til. Det gælder blandt andet de stalde, som en af de første (og mest berømte) guvernører i Sydney, Gov. MacQuarie, fik opført tæt på guvernørboligen. De stalde huser nu Australiens Nationale Musik Konservatorium. Staldene blev i øvrigt i sin tid, tegnet af en fyr, der hedder Francis Greenway. Ikke at navnet i sig selv er noget at falde i svime over, men historien om ham er ret fin, så den får min tålmodige læser her: Mr. Greenway var en af de første beboere i Sydney. Det var han primært på grund af sine fremragende, men alligevel ikke SÅ fremragende kunstneriske egenskaber. Francis blev sendt til Sydney på et statsbetalt ophold. Australien var nemlig oprindeligt en "penal colony" - med andre (danske) ord: En fangekoloni. Francis var en meget kunstnerisk sjæl (fortalte Tracey igår, da hun også fortalte om MacQuarie og staldene - hun er ret historisk interesseret og vildt god til at fortælle). Han brugte blandt andet sine talenter på at forfalske underskrifter. Han gjorde det bare ikke godt nok. Så han blev opdaget og blev straffet ved at blive sendt til et land, hvor der var masser af plads og sommer året rundt. Hvilken forfærdelig straf! Engelsk effektivitet når den er ALLER bedst. Guvernør MacQuarie måtte, på grund af koloniens noget afsides beliggenhed, arbejde med hvad der var, så Francis blev hans personlige arkitekt og sammen står de to bag mange af Sydneys mest prominente bygningsværker. Ikke i bogstavelig forstand. Det ville også være møgulækkert, hvis de to fyre stod der endnu, de er døde for længst. MacQuarie var guvernør fra 1810 til 1824.

De stod også bag den bygning, der nu fungerer som State Library (en bygning der, af de to ovennævnte herrer, egentlig var tiltænkt rumforskning. Da fremskridtet de første mange år kunne ligge på et afsindigt lille sted, besluttede de at fylde det med bøger i stedet for). Det var derinde at jeg mødte Ulrik, Tanja og Pia, som var på besøg hos Ulrik og Tanja. Ja altså... Pia var på besøg, Ulrik og Tanja bor hos Ulrik og Tanja på en mere permanent basis. De havde inviteret på middag (Ulrik og Tanja, ikke Pia. Men hun var også inviteret!). Så derfor mødtes vi i statsbiblioteket, hvor der i øjeblikket er udstilling med årets pressebilleder. P.U.T. var ret meget færdige da jeg kom - det var kun til min fordel, for så kunne jeg nøjes med, på de andres anbefaling, at se de mest spændende billeder og slap for alle de kedelige - hurra for tidsøkonomisk  konsumering af kunst og kultur! Det kunne mange samtidige performance artister lære noget af.
Vi spiste en virkelig hyggelig middag hos Ulrik og Tanja. Måske var det ikke så meget maden, men nærmere selskabet, der var hyggeligt. Hyggelig mad er, i følge min hidtige fødevarerelaterede referenceramme et uhyre sjældent begreb.
Jeg blev introduceret for en ny dessert: A mess! Det er aldeles fremragende idé og I får her, ganske inklusivt (modsat eksklusivt, for jeg kan umuligt være den eneste der har bragt den) opskriften:
Ingredienser:
Tilfældig is fra fryseren (ikke helt tilfældig. Krav: en der er fremstillet med henblik på at blive anvendt i dessert, og således fyldt med sukker og, foretrækkeligt, fløde eller andre mejeriprodukter. Isterninger duer med andre ord dårligt)
Tilfældige bær og frugter
Chokolade, vingummibamser, skumfiduser og andre rare (fordøjelige, emballage er no-go) sager fra slikskuffen. 

Fremgangsmåde:
1) Anbring ovenstående i skål, hvis rumfang er større end aggregatet af ovenstående ingrediensers
2) rør indtil konsistensen er ligesom is, der er rørt sammen med frugt og slik
3a) Servér i skåle der er væsentligt mindre end den første (ellers ser det åndssvagt ud)
3b) eller spis det hele direkte fra den store skål, hvis du er en kæmpe gris
4a) Presto! Så er der dessert!
4b) Gentag trin 1-2 og gå nu til trin 3a i stedet for trin 3b, så der også er noget til dine gæster. Din gris.
5) Presto! Så er der (også) dessert (til dine gæster). (Gris)

Ulrik er - til de, som ikke har styr på mine absurd komplekse familieforhold - min morfars ældste lillebrors yngste søn. Således er han også min mors fætter, og kommende far til mine fremtidige børns grankusiner og -fætre. Tanja er hans søde kæreste og aftenens værtinde. Som jeg ikke havde en gave med til. Crap. Det husker jeg næste gang.
I parkeringskælderen i Ulrik og Tanjas hus var nedenstående billedes motiv malet på gulvet (det er på hovedet, fordi jeg er i... Australien! Tøhø...)
Jeg synes det var en lille smule tåbeligt, ind til jeg kom i tanke om, at jeg er i omvendtland. 


Den ældste af hundende (Henry, cockerspaniel, 11,5 år) var i øvrigt død da jeg kom hjem fra Tanja og Ulrik. Nu er der kun Phoebe tilbage (også cockerspaniel, 2,5 år. Sort som et sort lam). 
Og så, for lige at slutte den historie jeg begyndte med på en narrativ måde, der forhåbentlig får børsterne til at rejse sig på selv den blideste af mine journaliststuderende kammerater, er den anden måde man kan bruge "Sydney" på, den, som alle der ikke kommer fra eller bor i Sydney (og som Sydney-siderne i øvrigt også selv ind  imellem) bruger : Nemlig til at referere til det store område på størrelse med Sjælland, hvori der bor omkring 5 millioner mennesker og som egentlig bare er forstad på forstad på forstad. Eller rettere: Forstæder ved siden af hinanden. Det andet bliver hurtigt mørkt for de fleste andre end øverste. Det store område er så opdelt i flere mindre byer, som hver har deres egne postnumre, rådhuse og borgmestre. Jeg bor i Haberfield, som hører under Ashfield Municipality (kommune). 

Og det var så en virkelig lang beretning om dag to, hvor der egentlig ikke skete så forfærdelig meget. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar