tirsdag den 25. september 2012

Australien XXVI - Spring Break 1

Det har ligget lidt stille med skriverierne på bloggen det sidste stykke tid. Det skyldes først og fremmest, at jeg rent faktisk har forsøgt at gøre en indsats i den skole, som jeg er taget herned for at gå i. De sidste par uger har budt på et par 'mid-terms' - midt-semester eksaminer. En eksamen kræver som regel at man læser en smule og repeterer noget materiale, så det har jeg gjort. Mid-terms betyder også, at vi er halvvejs i semestret. Så har små universitetshjerner brug for pause. Ergo har man meget belejligt valgt at lægge en ferie lige omkring nu - vores Spring Break startede i fredags.
Fredag umiddelbart efter de sidste lektioner tog Jamie (fra Leeds, England) og jeg toget mod Sydney Lufthavn, for at hente den bil vi havde bestilt i forvejen. En herlig otte personers Hyundai minibus, hvori fire surfbrætter, et kite-surfbræt med tilhørende kite og fem unge mænd mellem 20 og 22 år passer helt perfekt. De sidste tre gutter fandt vi i Sydney University Village. Der samlede vi Graham (Seattle, Washington), Matt (Nottingham, England) og Marvin (Paris, Frankrig) op. Således var vi klar til at begynde et aldeles internationalt roadtrip!
13 timer og 1025 km efter afgang fra Sydney ankom vi i feriebyen Surfers Paradise. I min snævre referenceramme er det bedste modstykke til Surfers Paradise Marielyst på Falster. Surfers Paradise er bare 3-400 gange større, varmere og mere 'turistet'.
I Surfers Paradise fik fire dage lynhurtigt ben at gå på - ture til stranden, hele dagen i går i et udendørs vandland af Lalandiske proportioner og bacon til morgenmad efter nætter med meget moderate og fuldkommen sensible mængder alkohol fyldte tiden i vores første destination.
Vi boede i øvrigt på et herligt vandrehjem fem minutters gang fra midten af SP. Det var et vandrehjem fuldkommen som man forventer det i en australsk surfer-by. Smadrede senge, tyske piger og en meget liberal indstilling til fjolletobak og livet helt generelt kendetegner den slags etablissementer.
Nu er min tålmodighed med min iPhones vertikale keyboard sluppet up. Skærm-rotation fungerer ikke i denne her virkelig gennemtænkte blogging app. Så jeg vil lynhurtigt slutte af med at fortælle, at vi pt er en route til Byron Bay, hvor vi har endnu tre nætter foran os.
God fornøjelse med at holde Danmark kørende! Jeg hører at Villy er gået af og at SF er i generel opløsning, så det lader til at der er håb forude.
Tchüss!


søndag den 16. september 2012

Australien XXV - Personlige rekorder!

I denne uge har jeg slået ikke mindre end to personlige rekorder!
Den første, og ulækre, først. I Darling Harbour ligger der et gammelt hotel. Pyrmont Bridge Hotel. Det er 142 år og én dag gammelt i dag. De fejrede deres fødselsdag i går, lørdag d. 15/9-2012. De har valgt at gøre et ekstra stort nummer ud af lige nøjagtig deres hundrede to og fyrre sinds tyvende fødselsdag. Hvorfor de lige er dén, der skulle fejres ved jeg ikke. Jeg ved i øvrigt heller ikke, om deres fødselsdag bliver fejret lige meget hvert år.
Som en del af deres 142. fødselsdag har de fundet på en udfordring, som man kan blive udfordret af hver torsdag:
Man betaler 20$ (120 danske kroner) for en burger og fritter. For en ret stor burger og ret mange fritter. Faktisk er burgeren så stor, og der er så mange fritter, at man ikke ville spise op, med mindre man blev tvunget. Eller var MEGET sulten. Så det er godt man bliver tvunget - lidt. Man får nemlig sine 20$ tilbage, hvis man spiser op. Så jeg spiste op - og slog samtidig en personlig rekord i hvor meget mad, jeg har indtaget under ét måltid. Det var alt for meget mad. Jeg havde det en lille smule skidt bagefter. Men jeg havde også 20$, så jeg var ret godt tilfreds med mig selv.


For at slå ugens anden personlige rekord satte jeg nogle lidt andre muskler i sving: Ben'ern. Søndag morgen bød på "Blackmores Sydney Running Festival" - og for undertegnedes vedkommende: Halvmaraton. Julie fra Danmark havde lokket mig til at melde mig til at løbe de 21 kilometer rundt i gaderne i CBD. Det skal hun have både ros og tak for. Det var en ikke mindre end fantastisk tur! Det var mit første "rigtige" løb. "Rigtige" som i... Det var ikke bare en løbetur for mig selv - der var rent faktisk andre mennesker der løb den samme distance og ad den samme rute nogenlunde samtidig med mig. Nærmere betegnet 8500 andre mennesker. Ud af dem gennemførte cirka 7500; ud af de 7500 sluttede jeg som nummer lige godt 1000 i tiden 1.40:21.
Som man kan se på nedenstående kort gik turen blandt andet over Sydneys berømte "Harbour Bridge", forbi Operahuset i flere omgange, gennem The Royal Botanic Garden og sluttede ved Operahuset. Det var en helt igennem fantastisk tur, som både knæ, hjerne og mine barfodssko klarede til UG - ingen af de tre bad på noget tidspunkt om at stoppe.
 
Med de 21 kilometer slog jeg ugens anden personlige rekord: Den længste tur jeg har løbet - I MIT LIV! Herunder Julie, som lokkede, og på hvis sofa jeg sov natten op til løbet. Julie bor noget tættere på en togstation end jeg gør. Det er rart, når arrangørerne af løbet har valgt at det skal starte klokken 0620. For det betød at vi stod op klokken 0445, for at kunne nå morgenmad med videre (læs: obligatorisk toiletbesøg). Hvis jeg ikke havde sovet hos Julie skulle jeg ha' været oppe endnu tidligere, så endnu engang: tak!
Vi holdt "pasta-party" hos Julie lørdag aften. Pasta-party er løber/triatlon-slang for "æd en masse pasta dagen før løbet, så glykogenlagrene er fyldt til i morgen". Det er en sand fornøjelse med sådan nogle fester, når Julie er kok - hun serverede nogenlunde lige dele fremragende pastasalat og Cadbury Mælkechokolade. Hurra for at være løber!
Og nu er det så at billedet, som jeg begyndte at snakke om for flere paragraffer siden kommer. Eller... NU!

Der hører to billedetekster til dette. Jeg kunne ikke finde ud af, hvilken jeg synes der var bedst, så nu er der valgfrihed på alle hylder:
1) Man kan svagt ane Operahuset i bagerste del af målområdet.
2) Man kan svagt ane løberne i forgrunden af Operahus-området.

Australien er (stadig) fantastisk!
Posted by Picasa

fredag den 14. september 2012

Australien XXIV - When it's 5 in the morning...

Så står udvekslingsstudenter up! I hvert fald hvis de hedder Søren og Mikkel. Hvis han hedder Mikkel stod han faktisk op kvart over fire lige nøjagtigt denne her onsdag. Grunden til den tidlige opstandelse var, at Søren gerne ville tage billeder af solopgangen. Det ville jeg også gerne, jeg vidste det bare ikke før Søren fortalte mig det. Tidligt op var altså nødvendigt for dagens fotoprojekt. Det var da også helt mørkt, da jeg tog bussen lidt over fem. Det ses tydeligt på billedet af busstoppestedet. Som jeg tog, fordi jeg kom ti minutter for tidligt til bussen...





Når man er en gigantisk gear-freak har man to kameraer med på sine fototure. Det havde undertegnede. Derfor kunne det ene kamera lave film, mens det andet kunne lave billeder. Filmen er måske ikke vanvittigt spændende, men den er der!





Broen på billederne er Anzac-bridge. Anzac er (stadig) Australia-New Zealand Army Corps og er beskrevet i et andet blogindlæg.


Genierne i aktion.
 
 
Eftersom vi havde været oppe så tidligt var vi begge to meget sultne, da vi var færdige med at tage billeder af solen og broen. Sulten har måske ikke så meget med tidspunktet vi stod op på at gøre, som det havde noget at gøre med antallet af timer vi havde været vågne. Lige meget hvad besluttede vi os til at spise noget morgenmad og drikke noget kaffe. Det foregik på en herlig lille café på Glebe Point Road. Da morgenmaden var indtaget opdagede vi at klokken kun var syv. Det var en meget mærkelig fornemmelse at have spist morgenmad OG have taget en ordentlig bunke billeder - inden klokken 7 om morgenen!
Vi pakkede vores gode ting og gik vores vej. Eller... Vi gik Glebe's vej. Glebe er en bydel, den har en vej, og det var den vej vi gik på hele vejen ned til universitet. Klokken var omkring halv otte, da vi landede dernede. Klokken halv otte er INGENTING åbent på University of Sydney. Det computer/studierum Søren og jeg plejer at bruge var i hvert fald ikke. Klasselokalet på billedet herunder var imidlertid ret åbent. Det tomme klasselokale tændte en kreativ gnist i det krøllede tænkeapparat jeg er udstyret med. Så med Sørens kamera og vidvinkellinse som primær billedmaskine gik vi i krig med et projekt, der endte med nedenstående resultat. Vi er ret godt tilfredse, begge to!


Behind the scenes...


Resten af dagen gik med endnu en herlig svømmetur i Victoria Park Pool, at hente mit startnummer til Sydney's halvmaraton på søndag og en tur til Samsung's nye flagskibsforretning i CBD. Derinde prøvede vi Samsung's nye fjernsyn med bevægelseskontrol. Det skulle virke ligesom Microsofts "Kinect", således at man for eksempel kan skifte kanal ved blot at vinke til TV'et. Det gør det mildest talt ikke; virker som Microsofts "Kinect" altså. Der er nogle timers udviklingsarbejde tilbage før det virker...

Da klokken var fire og vi var færdige med at lege med Samsungs nye fjernsyn gik vi hjem. Og stort set på hovedet i seng, og det var så dén onsdag!
Posted by Picasa

tirsdag den 11. september 2012

Australien XXIII - Helt ude i skoven..! (fodnote 1)

Naturlig lørdagsnaturudflugtstur til "La Perouse", en times tid i bus syd for Sydney. Candice, Mette og Søren lokkede og som den fødte skovridder jeg er, kunne jeg nærmest ikke lade være med at tisse i bukserne af bare spænding over at komme lidt tilbage til naturen. Bylivet er VIRKELIG ikke mig... (fodnote 2). Dagen skuffede ikke - vilde dyr, nærdødsoplevelser og sand i madpakken. Jeg elsker naturen (fodnote 3).

Vand! Der var meget, og der var knald på. Det så imponerende ud! Det ligner bare flødeskum herunder...


Og jeg var nødt til at prøve det!
Ja. Jeg faldt. Ren idioti. Resultat: Fire fede billeder og et lignende antal sårede tæer.


Bush. Med sti. Amatør-bush, m.a.o.


Power-nature-dudes and dudedesses!


Fisker-fyr. Det ser simpelthen så zen-agtigt og afslappet ud. Jeg ved at hvis det var mig, der sad der, ville jeg være blevet fuldkommen vanvittig inden der var gået 4,5 minut.

Light bush burning. Australierne brænder den tørre underskov af, for at de ildebrande, der naturligt opstår i bushen, ikke kommer fuldstændig ud af kontrol. Vi mødte en mand derude, der gav os en lang lektion om emnet. Det er en del af naturens kredsløb i Australien at der ind imellem går ild i hele balladen - så kan der gro noget nyt. "Tyggegummitræerne" (dansk for gum tree..?) afgiver endda en gas, der hjælper processen på vej. Men det går altså amok på en måde, som Australierne ikke synes om, hvis de ikke sørger for at begrænse branden senere på sæsonen ved at starte den lidt nu.


Man møder mange farlige dyr i Bushen i Australien - blandt andet smug-spisende kinesere.


Salamander-Joe! Knap så farligt dyr.


Dagens farligste dyr: En tiger snake! Også kaldet "The Gentleman Snake", fordi den laver en høj lyd, der minder om et gab. Eller en bøvs. Et gab har vist ikke så meget lyd...


Manden der stod bag ved slangen (inde i indhegningen) havde helt styr på situationen. Og overskud til at fortælle os om hvordan denne her slange er en gentleman (fodnote 4).
 

Fodnote 1: Endnu en billig titel, jeg beklager...
Fodnote 2: Okay, det var løgn...
Fodnote 3: SÅ meget hader jeg heller ikke naturen (hvis du ikke har fanget sarkasmen i afsnittet som fodnote 3 hører til kender du mig tydeligvis ikke, så: Hej. Jeg hedder Mikkel. Fedt at du gider læse min blog selvom vi ikke kender hinanden). Jeg besluttede mig bare til IKKE at lyde som om jeg er på lykkepiller hele tiden i Australien.
Fodnote 4: Tigerslangen var ikke den farligste, men jeg nåede ikke at tage billede af den manden viste os lige før tiger slangen, og som var den farligste i Oz.
Posted by Picasa

lørdag den 8. september 2012

Australien XXII - Artsy Fartsy Saturday


Videotid!



Sådan en lørdag omgivet af kunst kan ikke andet end at få de kreative safter til at flyde frit hos den unge fotograf. Så hermed min fortolkning af noget, der vist ikke helt skulle have været kunst, men alligevel blev noget der ligner.



Offentligheden har stadig ingen adgang til evigheden...

Selskab

Close-up

Og øl...
 
Posted by Picasa