Dagens historie/økonomilektion, v. Sydney prof. Tracey Osmond
(kunstnerisk og dramatisk tilvirkning v. MF Nielsen)
Australien har klaret sig utrolig godt gennem den økonomiske krise. Faktisk så godt at den australske dollar det sidste års tid har været på himmelflugt i forhold til mange andre valutaer. Den danske krone skal indregnes heri, hvilket undertegnede udvekslingsstuderende ikke er udpræget tilfreds med.
Forklaringen på at Australiens økonomi er så robust som den er skal naturligvis finde flere steder. Hvis man leder på denne adresse vil man blandt andet finde den forklaring, at Australien har spredt sine internationale handler ud over det meste af verden.
Til at starte med var Australien en britisk koloni. Derfor var stort set al deres handel med Storbritannien i de første mange år nationalstaten "Australien" eksisterede. Det, at Australien var en britisk koloni, betød også, at da 2. verdenskrig brød ud i Europa, sendte Australien det meste af deres sparsomme beholdning af militære ressourcer til Europa for at støtte modernationen i kampen mod prøjserne. Det var allerførst i 40'erne, at en masse unge australiere blev sendt om på den anden side af kloden for at stoppe Adolf.
Der var altså ikke ret mange unge mænd tilbage i Australien, der i starten af 40'erne. Det blev lynhurtigt et kæmpestort problem, for nogenlunde samtidig med Adolf's forkastelige forfølgelser gik japanerne fuldkommen bailando i det meste af Asien. Som en lynhurtig sidebemærkning kan jeg lige skyde ind her, at denne unge europæer (ind til nu) ingen anelse havde om, at Japan havde nogle anden rolle i den krig end at bombe perlehavnen og omvendt blive bombet tilbage til stenalderen i Hiroshima og Nagasaki.
Der blev MF Nielsen klogere! For japanerne indtog faktisk det meste af det sydøstlige Asien, helt ned til Papa Ny Guinea. Papa Ny Guinea er ret meget Australiens dørtrin, og det var på dette tidspunkt ('43 - '44), at det gik op for de kære Aussies, at der for alvor var i ild toilettet. Der var nemlig ikke nogen hjemme til at holde de overordentligt påtrængende skævøjer fra døren. Da var det at den daværende australske premierminister tog den store røde telefon og ringede til hans fætter på den anden side af Stillehavet. USA var nemlig på dette tidspunkt endnu ikke for alvor gået ind i krigen - det kom de så til nu!
De ilede til australiernes assistance, og det lykkedes ved en fælles indsats at få jaget japanerne på tilbagetog.
Det er svært at yde sådan en slags indsats uden at blive rigtig gode kammerater bagefter. Efter 2. verdenskrig blev USA da også en af Australiens vigtigste handelspartnere. Således red Australien med på den bølge af velstand USA oplevede i 50'erne og 60'erne, som følgende af det (næsten) komplette fravær af krigsskader de havde nydt godt af.
Da australierne i 70'erne og 80'erne havde kommet sig over det nag en nation uvægerligt kommer til at bære, når de bliver sat under angreb af en anden, begyndte handlen med Sydøstasien også at blomstre - og således nåede vi hele vejen rundt, i dette lektion om Australiens sprudlende økonomi.
Med til historien hører også, at Australien først i 90'erne første nogle finanspolitiske tiltag ud i livet, som havde den umiddelbare effekt at lede landet ind i en mindre recession. På den lange bane betød blandt andet den omfattende privatisering af mange tidligere offentlige ydelser, som var en del af "pakken", at den australske økonomi kom til at stå langt stærkere end de fleste andre nationaløkonomier. Det ser vi blandt andet nu - til undertegnedes store ulempe!
Det var dagens mere eller mindre tørre lektion - Tracey fremførte den noget mere livligt end den kommer til at fremstå her, og jeg beklager på forhånd.
Som et mere underholdende indslag kan jeg fortælle, at jeg sammen med cirka 20 andre internationale studerende for alvor fik fremvist, hvor amatøragtigt et forhold vi har til betingelserne hernede.
Den historie startede med at solen skinnede fra en skyfri himmel, da jeg vågnede i morges/formiddags efter nattens udskejelser. Da der var nogle, der allerede var igang med at planlægge en strandtur i facebook-gruppen for netop internationale studerende, tænkte jeg "den er mægtig!" (for jeg er Lille-Per, og bruger rent faktisk den slags ord). Da vi, glinsende af solcreme, mødtes på stranden iført shorts og t-shirts blev vi mødt af et mildest talt nedslående syn. Der var, optimistisk anslået, 100 mennesker på stranden. Heraf var omkring 30 surfere, som befandt sig i vandet indpakket i våddragter fra top til tå. De næste 30 var, som vi, turister, der tydeligvis ikke havde fattet en pløk af, at det sagtens kan være ubehageligt koldt på Sydneys strande, selvom solen skinner og det føles varmt, når man står det rigtige sted - det rigtige sted værende i læ. Der er INGEN læ på sådan en strand, og følgelig er det pivhamrende koldt at befinde sig der, når man ikke er pakket ind i andet end shorts og t-shirt. Følgelig var de omkring 40 australiere, der havde valgt at bruge deres solskinsformiddag på Bondi Beach, iført tøj, jeg ville kategorisere som "passende til en middelkold dansk efterårsdag".
Akklimatisering er tydeligvis stadig en by i Rusland, som jeg og de andre udvekslingstuderende kæmper os frem imod med samme møjsommelighed som ovennævnte Adolfs tropper havde, da de forsøgte at indtage det ægte og ikke billedlige Rusland.
Det er en del af fornøjelsen ved at flytte til et nyt land!
(kunstnerisk og dramatisk tilvirkning v. MF Nielsen)
Australien har klaret sig utrolig godt gennem den økonomiske krise. Faktisk så godt at den australske dollar det sidste års tid har været på himmelflugt i forhold til mange andre valutaer. Den danske krone skal indregnes heri, hvilket undertegnede udvekslingsstuderende ikke er udpræget tilfreds med.
Forklaringen på at Australiens økonomi er så robust som den er skal naturligvis finde flere steder. Hvis man leder på denne adresse vil man blandt andet finde den forklaring, at Australien har spredt sine internationale handler ud over det meste af verden.
Til at starte med var Australien en britisk koloni. Derfor var stort set al deres handel med Storbritannien i de første mange år nationalstaten "Australien" eksisterede. Det, at Australien var en britisk koloni, betød også, at da 2. verdenskrig brød ud i Europa, sendte Australien det meste af deres sparsomme beholdning af militære ressourcer til Europa for at støtte modernationen i kampen mod prøjserne. Det var allerførst i 40'erne, at en masse unge australiere blev sendt om på den anden side af kloden for at stoppe Adolf.
Der var altså ikke ret mange unge mænd tilbage i Australien, der i starten af 40'erne. Det blev lynhurtigt et kæmpestort problem, for nogenlunde samtidig med Adolf's forkastelige forfølgelser gik japanerne fuldkommen bailando i det meste af Asien. Som en lynhurtig sidebemærkning kan jeg lige skyde ind her, at denne unge europæer (ind til nu) ingen anelse havde om, at Japan havde nogle anden rolle i den krig end at bombe perlehavnen og omvendt blive bombet tilbage til stenalderen i Hiroshima og Nagasaki.
Der blev MF Nielsen klogere! For japanerne indtog faktisk det meste af det sydøstlige Asien, helt ned til Papa Ny Guinea. Papa Ny Guinea er ret meget Australiens dørtrin, og det var på dette tidspunkt ('43 - '44), at det gik op for de kære Aussies, at der for alvor var i ild toilettet. Der var nemlig ikke nogen hjemme til at holde de overordentligt påtrængende skævøjer fra døren. Da var det at den daværende australske premierminister tog den store røde telefon og ringede til hans fætter på den anden side af Stillehavet. USA var nemlig på dette tidspunkt endnu ikke for alvor gået ind i krigen - det kom de så til nu!
De ilede til australiernes assistance, og det lykkedes ved en fælles indsats at få jaget japanerne på tilbagetog.
Det er svært at yde sådan en slags indsats uden at blive rigtig gode kammerater bagefter. Efter 2. verdenskrig blev USA da også en af Australiens vigtigste handelspartnere. Således red Australien med på den bølge af velstand USA oplevede i 50'erne og 60'erne, som følgende af det (næsten) komplette fravær af krigsskader de havde nydt godt af.
Da australierne i 70'erne og 80'erne havde kommet sig over det nag en nation uvægerligt kommer til at bære, når de bliver sat under angreb af en anden, begyndte handlen med Sydøstasien også at blomstre - og således nåede vi hele vejen rundt, i dette lektion om Australiens sprudlende økonomi.
Med til historien hører også, at Australien først i 90'erne første nogle finanspolitiske tiltag ud i livet, som havde den umiddelbare effekt at lede landet ind i en mindre recession. På den lange bane betød blandt andet den omfattende privatisering af mange tidligere offentlige ydelser, som var en del af "pakken", at den australske økonomi kom til at stå langt stærkere end de fleste andre nationaløkonomier. Det ser vi blandt andet nu - til undertegnedes store ulempe!
Det var dagens mere eller mindre tørre lektion - Tracey fremførte den noget mere livligt end den kommer til at fremstå her, og jeg beklager på forhånd.
Som et mere underholdende indslag kan jeg fortælle, at jeg sammen med cirka 20 andre internationale studerende for alvor fik fremvist, hvor amatøragtigt et forhold vi har til betingelserne hernede.
Den historie startede med at solen skinnede fra en skyfri himmel, da jeg vågnede i morges/formiddags efter nattens udskejelser. Da der var nogle, der allerede var igang med at planlægge en strandtur i facebook-gruppen for netop internationale studerende, tænkte jeg "den er mægtig!" (for jeg er Lille-Per, og bruger rent faktisk den slags ord). Da vi, glinsende af solcreme, mødtes på stranden iført shorts og t-shirts blev vi mødt af et mildest talt nedslående syn. Der var, optimistisk anslået, 100 mennesker på stranden. Heraf var omkring 30 surfere, som befandt sig i vandet indpakket i våddragter fra top til tå. De næste 30 var, som vi, turister, der tydeligvis ikke havde fattet en pløk af, at det sagtens kan være ubehageligt koldt på Sydneys strande, selvom solen skinner og det føles varmt, når man står det rigtige sted - det rigtige sted værende i læ. Der er INGEN læ på sådan en strand, og følgelig er det pivhamrende koldt at befinde sig der, når man ikke er pakket ind i andet end shorts og t-shirt. Følgelig var de omkring 40 australiere, der havde valgt at bruge deres solskinsformiddag på Bondi Beach, iført tøj, jeg ville kategorisere som "passende til en middelkold dansk efterårsdag".
Akklimatisering er tydeligvis stadig en by i Rusland, som jeg og de andre udvekslingstuderende kæmper os frem imod med samme møjsommelighed som ovennævnte Adolfs tropper havde, da de forsøgte at indtage det ægte og ikke billedlige Rusland.
Det er en del af fornøjelsen ved at flytte til et nyt land!
Location:Logan Ave,Haberfield,Australien
Ingen kommentarer:
Send en kommentar