søndag den 21. oktober 2012

Australien XXXI – Respekt for alderdommen!


Nu det seks dage siden at halvdelen af mit ophold på den sy’lige halvkugle var gået. Det vil med andre ord sige, at jeg nu har være her i 106 dage, og at der er 94 dage til jeg lander i Køv’enhavn. Min kloge morfar mener, at 100 dage er et godt tidspunkt til at sætte sig ned og gøre status over de første 100 dage. Det kan jeg for så vidt godt være tilbøjelig til at give ham ret i. Sidst han kraftigt opfordrede mig til at skrive noget som helst endte jeg på et skiv i en måned. Så nu gør jeg som der bliver sagt.

Spørgsmålet om hvor jeg skal begynde denne her historie lader sig ret let besvare. Lige ved begyndelsen! Ikke at det overhovedet behøver være nogen historie. Den har jeg jo skrevet i ned i form af en masse blog-indlæg. Så jeg vil i lynhurtig punktform opridse, hvad jeg ind til videre føler har været de største oplevelser hernede.

·         Da jeg så Operahuset første gang
Selvom det var en overskyet lørdag midt om vinteren, var det ret stort at se den ret berømte bygning.

·         At stå midt i et vandfald, se op og opdage, at jeg stod midt i et vandfald
Det var på turen fra Surfers Paradise til Byron Bay at drengene, jeg var på tur med, gik og svømmede til dette her vandfald. Det var ret stort.

·         At holde fest på et skiv
Det sejlede rundt omkring ovennævnte Opera-hus og ned under Sydney Harbour Bridge. Omgivet af mennesker der for det allermeste kun havde hvidt tøj på.

·         Sydney Half-Marathon
At stå op midt om natten for at være klar til at løbe inden det blev alt for varmt, at løbe over Sydney Harbour Bridge, rundt i byen, gennem den Kongelig Botaniske Have, Hyde Park og the Rocks for at slutte ved Opera Huset.

·         At gå i skole på University of Sydney
Handelsskolens bygninger er ikke ret interessante, men at gå igennem ”The Quadrangle” hver dag på vej fra skole og føle man er i en anden tid og et andet univers


·         At høre musik i en kæmpe grotte
Klassisk musik i den meget velbelyste grotte.. Det gjorde bare indtryk!


Og det var bare de største af de store. Der kunne være mange, mange flere punkter. Jeg nævner i flæng:
·         Surf camp’en
(koldt og klamt, men en kæmpe succesoplevelse – fordi det rent faktisk lykkedes at surfe!)

·         fantastiske farverige fugle fem fod fra Fog
·         natklubben "the Ivy"
(som har tre etager bygget som et gammeldags boligkompleks, hvor ”gården” udgør dansegulvet, som således har udsigt til nattehimlen over Sydney)

·         chokoladebaren Rocklea Road
·          The Axis of Awesome og Smart Casual live på University of Sydney
·         druk i Byron Bay
·         fester på 25. etage i Surfers Paradise
·         at køre i venstre side af vejen
·         at se solen stå op over the Anzac Bridge
·         rugby- og AFL kampe på Anzac Stadium
·         V8-væddeløb i Sydney Motorsport Park
·         Art Gallery of New South Wales
·         Coogee, Bondi og Manly Beach
·         Art Festival på Coockatoo Island
·         Wet’n’Wild Waterpark
·         fisk i stimevis (haha) i Sydney Aquarium
·         …og at drikke en flat white i Queen Victoria Building

Og sidst men ikke mindst: Tracey, Martin, Ryan, Mitch, Kim, Shannon, Logan, Lachlan, Ulrik, Tanja, Mette, Søren, Julie, Candice, Graham, Jamie, Matt, Marvin, Marc, Janis, Patrick og 3517 andre fantastiske mennesker.
Der har været så meget drøn på de sidste tre måneder, og det lader ikke til at det kommer til at gå ret meget langsommere de næste tre måneder. Programmet byder blandt andet på:

·         Harbour Bridge Climb
·         StereoSonic – 12 timers udendørskoncert i Anzac Stadium
·         4 dage i Melbourne – herunder en enkelt dag ved Melbourne Cup, et hestevæddeløb  og eftersigende ”The Celebration that stops the nation”
·         En udflugt til vindistriktet ”Hunter Valley”
·         3 uger på New Zealand
·         Nytår i Sydney
·         Fødselsdag i Sydney
·         En lille uges til i Adelaide hos Deidres familie
·         … og dykkercertifikat i Cairns ved Great Barrier Reef, hvis pengene ellers rækker.

Således fik jeg opremset en masse af det, der er dejligt og skønt ved Australien. Det aller skønneste ved turen her har jeg imidlertid gemt til sidst. Det aller bedste der er sket, mens jeg har været hernede, er, at jeg har opdaget hvor godt jeg har det derhjemme – på flere forskellige niveauer endda. Jeg har mødt og talt med mennesker fra lande rundt omkring i hele verden. Talt med dem om deres kulturer, traditioner, lovgivning og systemer. Dét har fået mig til at sætte uendeligt meget mere pris på at være dansker. Det har fået mig til at sætte pris på, hvor godt vores system fungerer –på trods af dets fejl og mangler.  

I dag var bare endnu en af de situationer, hvor en ”udlænding” kommenterede på, hvor omfattende ”systemet” i Danmark er. Candice (CA), Mette (DK) og jeg talte om svømmeundervisning. Candice var ved at kløjs i det, da vi fortalte, at det står i undervisningsloven, at man skal have svømmeundervisning mens man går i folkeskole – og at skolen skal sørge for det. Hendes kommentar kan jeg ikke tolke som andet en positiv. Hun sagde ”det er ligesom om at jeres regering bare ser et problem – og løser det!”. Og det kan hun jo sådan set godt have ret i. Det er ikke altid vores massive redistribuering af indkomst giver lige meget mening i mine ører – men når jeg hører og ser hvad alternativet er rundt omkring i verden bliver jeg gla’ ved det.
Det var på det overordnede niveau. Mere kan siges om alle de dejlige fordele vi har i Danmark, men jeg tror at ovenstående illustrerer pointen meget fint.
Det andet niveau jeg har opdaget noget på er det meget personlige. Jeg har fundet ud af, at selvom nogle hverdagsting virker sure og træls så savner jeg dem. Jeg savner at lave mad (velkommen til MF Nielsens luksusproblemer) og at bage, for eksempel.

Men mest af alt savner jeg de mennesker, jeg omgiver mig med til hverdag derhjemme. En hel bunke af mennesker, som jeg nok ikke sætter nok pris på. Man ved som bekendt ikke hvad man har, før man mangler det og blahblah.com. Nu er det så gået op for mig – og hurra for det! Det er godt at mangle alle sine yndlingsmennesker et halvt års tid – så virker de bare meget federe når man kommer hjem (forestiller jeg mig)(fed på den fede måde, forstås).

Til at slutte af på: Et billede fra dagens ekskursion. På gåturen fra Bondi til Coogee har de i forårets glædelig anledning kylet om sig med kunstværker. Dem var jeg ude og se på i dag sammen med Mette og Candice. Her en billede af en dille.


 Og et af en hund


Og et af en hest og en hund og en kanin. Wack.
 
 Jeg kan åbenbart ikke holde mig til ét billede....
Posted by Picasa

Ingen kommentarer:

Send en kommentar