Australien XXXII - Værdien af en god diskussion!

Jeg har endnu engang måtte konstatere, at min værtinde hernede ved rigtig meget om rigtig mange ting. Især taler vi meget om sprog. I min egen lille fantasi-verden var jeg temmelig god til engelsk, inden jeg tog til Australien. Jeg har før berettet om, hvordan den lille indbildskhed brast, da jeg begyndte at omgås mennesker, som har talt engelsk hele deres liv. Man lærer altså åbenbart først et sprog rigtigt, når man begynder at tale det til daglig; og ikke kun taler om forretninger. For eksempel er disse engelske ord blevet føjet til vokabulariet, efter jeg er begyndt at høre efter, hvad folk siger til mig:

• Heaps – som betyder en masse af et eller andet. Og bliver brugt om al ting.
• The whole kit and caboodle – det hele og lidt til
• Chock-a-block – tætpakket. For eksempel motorvejen, som kan være chok-a-block with cars.
• Dipstick. Som er oliepinden i en bils motor, men som også er en enfoldig person, der ikke har ret mange evner. Ret meget ligesom oliepinden i en motor.
• På sit job kan man få en DCM – en ”don’t come Monday”. Det betyder at man er fyret…  
• Man får som regel en DCM efter man har lavet et CLM - "career limiting  move" 
• Fuck wit. Som er en noget mindre pæn version af dipstick. Og som jeg kendte i forvejen. Men den er go’, så den fik endnu en tur i manegen. ¨
• Je ne sais quoi – ”I know not what”. Når noget har en ubeskrivelig, uhåndgribelig kvalitet.
• Long in the tooth – når man er lang i tanden er man gammel!
• Cow-tow – når en ting er influeret af noget andet; og ikke på en positiv måde. For eksempel er australsk engelsk ifølge Tracey cow-towed af amerikansk engelsk
• Affluent – at være velhavende!

Da vi åbnede for Pandoras sprogæske, dukkede endnu et skønt ord op: En ”malapropism”. Som er det konsekvente (u-?) overlagte misbrug af sproget. Ordet stammer fra Charles Dickens figuren ”Mrs. Malaprop”, som havde en vane med at misbruge sproget. Til Tracey’s store overraskelse stammer Mrs. Malaprop fra et skuespil, skrevet af en helt anden forfatter, som levede lidt før Charles.

Når man taler sammen fører det ene som regel det andet med sig – med mindre det er en virkelig kedelig samtale man har. Det var den Tracey og jeg førte efter aftensmaden i dag bestemt ikke, og det ene førte både det andet og det tredje med sig. Det andet var vist mest, hvordan ord, som til forveksling ligner hinanden, på dansk og engelsk betyder (marginalt) forskellige ting. På dansk er det min overbevisning at ”lingua franca” referer til et sprog, som mange mennesker kloden over taler, og som de kan kommunikere på – hvad deres modersmål så ellers måtte være. Det er også én af definitionerne på engelsk, men bestemt ikke den primære. Her er ”lingua franca” nærmere de sprogbidder i et sprog, som er importeret andre steder fra. For eksempel ”weekend” fra engelsk til dansk og ”ombudsmand” den anden vej.  Den definition er også en af de danske, men ikke den primære. Ordbogen i hytten her på Logan Ave. tilbød begge definitioner. Hvad der er den ægte, primære må være op til den enkelte – lige som så meget andet sprogbrug i øvrigt er.

Anden del af sidste sætning var i øvrigt en indrømmelse af titaniske dimensioner for en sprog-martinet som undertegnede. En martinet er, for de, der taler lige så lidt engelsk som undertegnede, en, der rigidt og kompromisløst holder sig til reglerne. Jeg er bange for at mit syn på sprog og –brug ændrer sig, efterhånden som jeg bliver ældre.  Min ”nye” holdning er denne: Bare fordi jeg aldrig nogensinde i mit liv kunne finde på at sige, skrive eller ytre vederstyggeligheden ”Jeg sms’er” det ikke nødvendigvis forkert (undtagelser til reglen om, at jeg aldrig kunne finde på at skrive det, er naturligvis eksempler (som dette) og svage øjeblikke).
Den nye holdning udspringer dels af to ting. Først og fremmest at Dansk Sprognævn er en flok forbandede tøsedrenge, der lader folk springe over hvor gæret er lave(s, red. 19/1-13)t. Når der ikke er nogle officielle regler, der siger, at det er forkert at skrive ”majonæse”, er det svært at argumentere for, at det er forkert. En anden bidragende faktor til min marginalt opblødte holdning til sprog er, at jeg indimellem tager fejl. Det var lidt hårdt sagt. Jeg prøver lige igen: Jeg har på det seneste oftere end tidligere befundet mig i situationer, hvor en overvældende majoritet af de sammenbragte individer, i forbindelse med et givent sprogligt fænomens stavemåde eller betydning, har været af en anden overbevisning end undertegnede. Så sprog er endnu en ting man som individ er fuldkommen fri til at tage stilling til. Stillingen, jeg har indtaget, er en skyttegrav ikke ret langt fra ”Uendelig gammeldags”.

Og således den ene af de to gode pointer jeg havde i dette blog-indlæg. Den anden er af en alvorligere karakter. Pointen kan skrives kort, men kræver flere ord at beskrive. Den kommer her: Det er svært at være mig på engelsk. Mit danske er en kæmpe del af min personlighed. Det er gået op for mig, at det er en stor del af den måde, jeg kommunikerer min personlighed til andre på. De ord jeg bruger og dem jeg ikke bruger, den måde jeg bygger og bryder mine sætninger op og ned. Måden jeg siger ordene på. Det er alt sammen en del af min kommunikation med andre, og den kommer fuldkommen naturligt til mig. Min egen måde at gøre tingene på sprogligt er vokset ud af manges års temmelig aktivt brug af og opmærksomhed på mit og andres sprog. Jeg bilder mig ikke ind, at jeg er nogen form for ekspert, men i min familie og omgangskreds har vi altid haft et til tider måske lidt overdrevet fokus på formen omkring vores kommunikation. Ud af det fokus er vokset et i al ydmyghed temmelig virkningsfuldt sprog – men kun på dansk. Mit engelske flyder af helt naturlige årsager ikke lige så nemt som dansk gør, og jeg føler, at min kommunikation med andre mennesker til tider lider under det. Det er frustrerende, når jeg ikke kan fortælle om mine idéer flydende og utvetydigt – for det kan jeg som regel på dansk. Det er virkelig træls at misse pointen i en joke, fordi joken er en af den slags, der udnytter en finurlig nuance i sproget. Det er IKKE let for undertegnede at føle sig dummere end resten af selskabet. Således dagens anden pointe skrevet og beskrevet. Der er som altid kun én vej fremad – og det er fremad. Så jeg må bare i gang med at øve noget mere på engelsk. Heldigvis har jeg gode muligheder for det, her hvor jeg befinder mig i øjeblikket.

Verden er altså ikke tippet helt over endnu – den bliver bare større, bedre og mærkeligere.