Australien XXX - Mere natur!

Inden skriverierne om denne her weekend begynder, vil jeg tillade mig at kommentere på det fantastiske humør, som vejret er kommet i hernede. Jeg trådte ud af døren ti minutter over syv i morges og begyndte at svede lige med det vuns. Ikke fordi jeg var pinligt berørt, fordi jeg var nervøs eller på grund af andre følelsesmæssige udfordringer, men ganske enkelt fordi det var varmt. Jeg vil gætte på 42 grader. Det er nok for meget, men det lyder sejt.

Og så!
Denne søndag (for tre dage siden) bød på endnu en dagsudflugt. Selskabet var "The Usual Suspects": Graham (US), Candice (CA), Mette (DK) og Søren (DK).


Bloggens fotograf havde i dagens anledning ladet sit kamera stå tændt hele natten. Det kan batteriet ikke holde til. Følgelig er alle billeder i dette indlæg fra Sørens kamera. Ja det vil sige.. Lige bortset fra de sidste to, som er fra æbleapparatet - kvaliteten lider ret tydeligt under optageudstyrets begrænsninger.
Fotografen er i øvrigt blevet behørigt irettesat. Straffen var adskillige timers kilden under tæerne. Og en sprængt trommehinde.

Tilbage til sagen! Vi tog på en dagsudflugt til the Blue Mountains. Midt i the Blue Mountains ligger "Jenolan Caves". Med danske øjne er det et GIGANTISK system af grotter. Det var også pænt stort, set med amerikanske og canadiske øjne. Sagde de. Vi tog en guidet tur ned i den med højest til loftet; højt til loftet for en gangs skyld i aller bogstaveligste forstand.

Eftersom indlægget herfra og fremadrettet er skrevet på mandens iPad, går den pæne historielinie i dette her indlæg fuldkommen fløjten - iPad vil nemlig ikke være med til at flytte om på billeder.

Det her er således et af de sidste billeder Søren tog. Det er det eneste sted, hvor de har ladet de farvede pærer sidde i lamper - og gud ske tak og lov for det! Det var ret forfærdeligt at se på, sammenlignet med nogle af de andre Grotter, der havde mere naturligt lys. Hvis man ellers kan tale om naturligt lys nede under jorden...
 

Hvis man virkelig er god til at bruge sine øjne kan man på billedet her se en "wallaby" - det er en lille kænguru. Ikke en baby-kænguru - nærmere en miniature. Den sad ret fredeligt og gloede på os, da vi stavrede ned af bjerget, som grotterne lå inde i.
 

Al interiøret i grotterne er lavet af Limsten - lime stone på engelsk.. Det er CaCO3 på kemisk og strengt forbudt at røre ved. Det er nemlig svagt syrligt (på PH-skalaen forstås - det smager eftersigende bare af sten). Hvis man rører ved det, afsætter man noget af det fedt, man har på huden, på stenen. Det fedt er basisk, så det går i forbindelse med stenen, og den bliver sort. De er meget pænere i hvid, så vi holdt snitterne for os selv.

 

På billedet her kan man se en stalaktit og en stalakmit, der først er vokset sammen og senere skilt ad igen. De skilte ad, fordi stenen, som den nederste står på, rent faktisk står i vand. Det svagt basiske vand opløser langsomt stenen. Ikke langsomt som i... "Malingen tørrer og de har lovet regn" langsomt. Ikke engang langsomt som i... "gammel dame går over fodgængerfelt mens du sidder i bilen og har en aftale for 20 minutter siden-langsomt". Mere langsomt som i "mine oldebørn er døde og borte når den stenen er blevet 1 cm lavere-langsomt". Det er okay langsomt, så det gad vi ikke rigtig vente på. Men pænt ser det ud!


I "Lucas" systemet er den største grotte "the Cathedral". Der er 52 meter til loftet. Akustikken derinde er ifølge guiden en af verdens bedste, og der bliver med jævne mellemrum holdt koncerter inde i netop dén grotte. Da guiden tændte det temmelig omfangsrige lys- og lydshow, der var sat op derinde, var det fuldkommen umuligt for undertegnede ikke at blive en lille smule imponeret. Bare en lille smule. Det var fuldstændig fantastisk at stå derinde og lytte til opera og se forskellige del af grotten blive lyst op. Man skulle nok have været der... 

 

Guiden fortalte os også om, hvordan Grotterne i første omgang var blevet udforsket og senere blevet til turistattraktion. Jenolan-grotterne var, kunne guiden berette, det 2. offentlige sted i verden, der fik elektrisk belysning. Hvad det så ellers skal betyde. Grotterne var imidlertid en turistattraktion før de fik elektrisk lys. Derfor blev alle gæsterne udstyret med et stearinlys. Mest for at få et visuelt udbytte af deres tur i grotterne. Jeg ville bestemt ikke ønske mig at tulle rundt i de grotter med et stearinlys som eneste lyskilde. Slet ikke efter guiden fortalte, at det er en rigtig smart ide at holde lyset ud fra kroppen i en vinkel - enten oppe over hovedet eller ud til siden. Hvis man ikke gør dét, er det nemlig fuldkommen umuligt at se, hvad der foregår på den anden side af lyset. Vinklen har desværre en uheldig side-effekt: Vinklen gør det umanerligt vanskeligt at bedømme afstande korrekt. Korrekt bedømmelse af afstande er temmelig essentielt, når gulvet mildest talt ikke er ret jævnt - og det er det ikke i en grotte. Et af stederne var der en lang "sliske", som de her tidligere grotteudforskere fik fornøjelsen af at kure ned af. På en kartoffelsæk. På rumpen. For at de ikke bare skulle ende i frit fald og død og ødelæggelse var der et reb, som de med begge hænder "firede" sig ned af. Hvad de gjorde med deres madpakker? Mellem knæene. Og hvad så med stearinlyset? Ja det holdt man som end i munden. På den måde var datidens guider også relativt sikre på ikke at modtage alt for meget brok fra deres gæster. Alt i alt lød det som om grotteinspektion for fornøjelsens skyld før i tiden var en noget hasarderet fritidsbeskæftigelse... Når man til ovenstående lægger, at folk tog turen i deres fineste søndagskluns, får man indtrykket af, at de ikke var helt rigtige oven i hovedet. Til gengæld så de nok ikke så meget Paradise Hotel, så de var nok sådan i gennemsnit lige så godt stillede som vi er nu...

Fordi vi havde lejet en bil til dagens udflugt havde vi samtidig betalt for muligheden for at holde pauser når det passe os. Det passede os for eksempel at holde en pause i byen Katoomba, der lå på vejen hjem. Katoomba er "stedet" folk tager til, når de tager til the Blue Mountains. Der er nemmelig adskillige overordentligt pittoreske vandreture, der starter og slutter i den by. Det må i, lige som jeg, tage guidebøgernes ord for, for da vi nåede Katoomba sidst på eftermiddagen var der ikke meget energi tilbage i nogle af de internationale ben. Så vi gik ned til en udsigtsplads 30 meter fra parkeringspladsen.

Fra den platform var der udsigt til den absolut mest berømte klippeformation i de her Blå Bjerge: De såkaldte "Three Sisters". De havde og har stor religiøs betydning for Australiens oprindelige befolkning - the Aboriginals. Det stod der i hvert fald på skiltet, som man kan se på billedet ovenfor. Jeg læser nok noget mere om det på wikipedia en dag. Når jeg ikke sidder midt i en markedsføringslektion...