søndag den 16. september 2012

Australien XXV - Personlige rekorder!

I denne uge har jeg slået ikke mindre end to personlige rekorder!
Den første, og ulækre, først. I Darling Harbour ligger der et gammelt hotel. Pyrmont Bridge Hotel. Det er 142 år og én dag gammelt i dag. De fejrede deres fødselsdag i går, lørdag d. 15/9-2012. De har valgt at gøre et ekstra stort nummer ud af lige nøjagtig deres hundrede to og fyrre sinds tyvende fødselsdag. Hvorfor de lige er dén, der skulle fejres ved jeg ikke. Jeg ved i øvrigt heller ikke, om deres fødselsdag bliver fejret lige meget hvert år.
Som en del af deres 142. fødselsdag har de fundet på en udfordring, som man kan blive udfordret af hver torsdag:
Man betaler 20$ (120 danske kroner) for en burger og fritter. For en ret stor burger og ret mange fritter. Faktisk er burgeren så stor, og der er så mange fritter, at man ikke ville spise op, med mindre man blev tvunget. Eller var MEGET sulten. Så det er godt man bliver tvunget - lidt. Man får nemlig sine 20$ tilbage, hvis man spiser op. Så jeg spiste op - og slog samtidig en personlig rekord i hvor meget mad, jeg har indtaget under ét måltid. Det var alt for meget mad. Jeg havde det en lille smule skidt bagefter. Men jeg havde også 20$, så jeg var ret godt tilfreds med mig selv.


For at slå ugens anden personlige rekord satte jeg nogle lidt andre muskler i sving: Ben'ern. Søndag morgen bød på "Blackmores Sydney Running Festival" - og for undertegnedes vedkommende: Halvmaraton. Julie fra Danmark havde lokket mig til at melde mig til at løbe de 21 kilometer rundt i gaderne i CBD. Det skal hun have både ros og tak for. Det var en ikke mindre end fantastisk tur! Det var mit første "rigtige" løb. "Rigtige" som i... Det var ikke bare en løbetur for mig selv - der var rent faktisk andre mennesker der løb den samme distance og ad den samme rute nogenlunde samtidig med mig. Nærmere betegnet 8500 andre mennesker. Ud af dem gennemførte cirka 7500; ud af de 7500 sluttede jeg som nummer lige godt 1000 i tiden 1.40:21.
Som man kan se på nedenstående kort gik turen blandt andet over Sydneys berømte "Harbour Bridge", forbi Operahuset i flere omgange, gennem The Royal Botanic Garden og sluttede ved Operahuset. Det var en helt igennem fantastisk tur, som både knæ, hjerne og mine barfodssko klarede til UG - ingen af de tre bad på noget tidspunkt om at stoppe.
 
Med de 21 kilometer slog jeg ugens anden personlige rekord: Den længste tur jeg har løbet - I MIT LIV! Herunder Julie, som lokkede, og på hvis sofa jeg sov natten op til løbet. Julie bor noget tættere på en togstation end jeg gør. Det er rart, når arrangørerne af løbet har valgt at det skal starte klokken 0620. For det betød at vi stod op klokken 0445, for at kunne nå morgenmad med videre (læs: obligatorisk toiletbesøg). Hvis jeg ikke havde sovet hos Julie skulle jeg ha' været oppe endnu tidligere, så endnu engang: tak!
Vi holdt "pasta-party" hos Julie lørdag aften. Pasta-party er løber/triatlon-slang for "æd en masse pasta dagen før løbet, så glykogenlagrene er fyldt til i morgen". Det er en sand fornøjelse med sådan nogle fester, når Julie er kok - hun serverede nogenlunde lige dele fremragende pastasalat og Cadbury Mælkechokolade. Hurra for at være løber!
Og nu er det så at billedet, som jeg begyndte at snakke om for flere paragraffer siden kommer. Eller... NU!

Der hører to billedetekster til dette. Jeg kunne ikke finde ud af, hvilken jeg synes der var bedst, så nu er der valgfrihed på alle hylder:
1) Man kan svagt ane Operahuset i bagerste del af målområdet.
2) Man kan svagt ane løberne i forgrunden af Operahus-området.

Australien er (stadig) fantastisk!
Posted by Picasa

1 kommentar:

  1. Det er du også : ) - ja, fra en stolt mor sæ'fø'li

    SvarSlet