fredag den 31. august 2012

Australien XXI - AGNSW

Ugens kulturelle oplevelse
 
Aldeles fremragende museum for moderne og klassisk kunst fra Australien, New Zealand og resten af verden. Ud over de værker der var udstillet var bygningen en oplevelse i sig selv - meget pompøs, meget rummelig, meget tydeligt tegn på at nogen engang i tidernes morgen gerne ville vise, hvor lidt Australien var en fangekoloni. 

Koloenormt maleri (slag på tasken: 32 meter (fodnote 1)) af Chaucer, der læser "The Canterbury Tales" for den af Englands konger, som gjorde engelsk til det officielle sprog i England. Jeg er ikke helt sikker på hvorfor, men det gjorde indtryk - og nu er det en del af udtrykket på min blog. 

Kan man udstille en stor (som i... 5*12 meter) hvid kasse, oplyst af gammeldags elpærer som kunst? 

Ja.. Hvis man har fået 35 kinesere til at "tegne" et bykort på den med "Johnsons Baby Powder" kan man! Ingen nys, tak! Hele rummet duftede i øvrigt af nyvasket babyrøv. Hvis man altså har pudret babyrumpen med Johnsons Baby Powder. Som er den australsk/amerikanske ækvivalent til Matas Babypudder. 

Den bevægede sig, snakkede, og græd. Og den var en projektion fra tre projektorer på tre badebolde. Den var simpelthen så go'! 

Avantgarde.. 
Spejlet med de sorte prikker bagerst var er helt andet værk end klovnen der ligger foran. De sorte prikker er højtalere, som spillede en 15-20 sekunder lang dialog mellem to mennesker, der gik noget i retning af "what do you want? I don't you know, what do YOU want?"
Meget skørt, men lige efter min smag! 

De to museumsgæster midt i deres egne kreative udfoldelser

 ... der var en hel væg fyldt med de her farvede spejle!

Og sidst men ikke mindst: Nok det fineste og mest sigende værk i hele museet. Denne her var på nederste etage, som huser "Aboriginal Art" - altså kunst fremstillet af (eller relateret til) den oprindelige befolkning i Australien.
Værket her er egentlig ikke andet end et hul i gulvet, så man kan se den jord museet er bygget på; jeg (og de fleste andre) når frem til den samme fortolkning: At det naturligvis er en afspejling af det moderne samfund, der er bygget på aboriginalernes jord. 
Over hullet hænger en mikrofon - ledningen hænger direkte ned fra loftet. Bag "stenvæggen" i baggrunden står en højtaler (gætter jeg på, jeg kunne ikke se en højtaler nogle andre steder). Den højtaler spiller "didgeridoo" musik - idéen med den installation forestiller jeg mig er, at "ud af denne her jord kommer "didgeridoo" musikken"


Didgeridoo for fuld udblæsning!

fodnote 1: Okay... Ikke 32 meter. Men nok... 8 eller sådan noget.. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar