torsdag den 23. august 2012

Australien XIX - Australske småting

Som lovet: Sådan her ser svømmepølen ved Universitetet ud. Der er en skemaplanlægger et sted, der har et godt øje til mig, for jeg har lige nøjagtig 120 mellemminutter onsdag formiddag fra klokken 1000, hvor den første øvelsestime slutter, til klokken 1200 hvor den anden begynder. Det passer lige med den tid det tager at transportere mit magelige legeme ned til pølen, klæde om, svømme en kilometer, klæde mo (det modsatte af om - og hvis skoletøj -> badetøj er "om" må badetøj -> skoletøj være "mo"), spise en sandwich og et stykke frugt og fragte samme magelig legeme til næste øvelsestime. 

Skønhed!

Superstjernen på billedet er i øvrigt min medsurfer, -svømmer og -fotograf Søren.

Jeg bliver nødt til at tage nogle flere billeder dernede. Det her yder slet ikke stedets dejlighed retfærding. 

Her til aften fandt jeg ud af, hvad jeg skal tjene mine millioner på, når jeg kommer hjem til Danmark.
Jeg var med Tracey, Kim, Martin, Ryan og Logan ude og spise på en herlig lokal (i Haberfield-området), italiensk (inspireret) restaurant. Den yngste mand blev en smule utålmodig, så hans omsorgsfulde farmor bestilte en "babycino" til ham; den slubrede han i sig på 16 sekunder og signalerede (Logan er - modsat hans lystigt snakkende fætter Lachlan - bedst på tegnsprog) straks efter én mere.
Det kan jeg med garanti også få danske babyer til!

En babychino er i øvrigt babyversionen af en cappucino - altså en cappucino uden kaffe, men med masser af det der lækre chokoladedrys på toppen.


2 kommentarer:

  1. Hvor er det webalbum du reklamere med oppe i venstre hjørne?

    kh mof

    SvarSlet
  2. haha! det er ikke oprettet endnu. Jeg har lige haft lidt problemer med at få det til at fungere - men google har lige opdateret deres drive tjeneste, så jeg kan gøre lige nøjagtig dét jeg gerne ville! :)

    Løsningen og problemet synes jeg selv er afsindigt interessant, så du får lige den lange forklaring (og i øvrigt er jeg en lille smule træt af den excel-model jeg sidder og knokler med, så denne her kommentar er en fin afveksling)

    Jeg tager alle billederne i RAW-formatet (på grund af råd fra Else, fotografen som har taget de bedre af protrætterne af mig), fordi det giver nogle muligheder for at "fremkalde" som man overhovedet ikke har med jpeg.
    Men! Almindelige "billedåbneprogammer" - fx. windows billedfremviser - kan ikke vise raw.

    Min idé med fotoalbummet var at oploade alle mine billeder til mit google drive og så ellers bare give adgang (med link) til den mappe der indeholder australien-billederne. Men det er fuldkommen ubrugeligt, når browserne (eller drive, eller whatever) ikke spiser raw-billeder.

    Google har nu opdateret deres tjeneste, så drive spiser raw!
    Og fotoalbummet kommer online lidt efter lidt - det tager lige et kort øjeblik at uploade 80 gb billeder...

    SvarSlet