tirsdag den 17. juli 2012

Australien X - Engelsk er engelsk er ikke engelsk..!


Tænk engang at man kan få lov til at skrive sådan nogle lækre, kryptiske titler og overhovedet ikke behøver stå til ansvar for nogen, hvis det ikke passer en! Sådan er det at være både journalist, objekt for observation, fotograf og ansvarshavende redaktør for ens eget medie! Ikke at min kære læser heri skal lægge, at jeg hævder at ”internettet” i sin helhed er mit. Det ville svare til at Rupert Murdoch hævdede at mediet ”avisen” i sin helhed var hans. Jeg ejer jo blot min egen lille del af det i form af min blog. Hvis man da overhovedet kan tale om at man ejer noget som helst på internettet – men den diskussion er en helt anden.
Vi er stadig i sommerhuset, selvom "vi" har skiftet lidt siden sidst jeg skrev. I søndags var ”vi” de to hunde, Martin, Tracey og undertegnede. De tre førstnævnte tog til Sydney i går aftes og blev i formiddags afløst af Ryan, Kimberly og deres knejt, Logan.

Tiden vi har heroppe bliver fyldt ud af meget ferieprægede aktiviteter. Det betyder for mit vedkommende en masse læsning, en smule løb og, kombineret med begge de to aktiviteter, en del solbadning. Der hører en lille historie til hver aktivitet, så dem vil jeg lige lynhurtigt dele med Jer:

Læsning var på førstedagen heroppe en samling af Schopenhauers essays. Han var en tysk filosof, som levede i første halvdel af det 19. århundrede. Han beskæftigede sig med mange ting. De absolut vigtigste tanker han havde, var de om ”verden som vilje og forestilling”. Det vil jeg ikke komme nærmere ind på her, for jeg har selv endnu ikke helt forstået det. Den bog jeg læste var ikke hans hovedværk men en samling af hans essays. De er af en varierende grad af kognitiv udfordring men alle sammen tankevækkende. De fleste af dem af dem er endda underholdende og enkelte kan man tage læring direkte ud af. For eksempel vil jeg fremover bestræbe mig på at efterleve især ét af hans råd fra hans tanker om forfatterskab og bøger. Nemlig det at man i så vid udstrækning som muligt bør holde sig fra parenteser og indskudte sætninger. Det bør man gøre for at hjælpe læseren til en så flydende og letlæst oplevelse som muligt. Han kritiserer især hans samtidige tyske forfattere for at forsøge at sige seks ting på en gang, frem for at præsentere deres tanker i en sensibel og let følgelig række. Han indskyder i øvrigt kort en kommentar om, at denne overkomplicerede måde at skrive på ofte grunder i disse forfatteres forkerte idé om, at de kommer til at virke mere vidende end de egentlig er. Han afslutter denne kommentar med at de nok bare burde holde sig fra at skrive noget som helst i første omgang, hvis de er nødt til at pakke deres debile tanker ind i avancerede formuleringer for at få dem til at være interessante. Som en konsekvens af ovenstående og fordi jeg meget nødig vil afholde mig fra at skrive i det hele taget, vil jeg altså herfra og fremover bestræbe mig på at minimere mit tydeligvis unødvendige brug af indskudte sætninger.

Gårsdagens løbetur gik fra huset, ned ad en bakke, langs stranden og tilbage igen. Som det er nogle af mine læsere bekendt løber jeg i øjeblikket i ”barfodssko”. Inde i mit hoved lod løbeturen i henholdsvis bakker og vandkant til at være fuldkommen i tråd med den lidt new-age agtige naturlige tilgang til løb i det hele taget. Jeg vil taget endnu et blad ud af de gamle filosoffers bøger og hermed afsløre at det, der i tanken virker som en afsindigt fremragende idé ikke nødvendigvis er det i verdenen. Det blad lader sig i særdeleshed anvende på tanken om barfodsskosløb på stranden. Det var en fuldkommen idiotisk idé, for nu at være helt ærligt. De bliver fyldt med sand og adskillige kilo tungere, skoene. I øvrigt blev jeg også pladdervåd af at løbe nede i vandkanten, fordi bølgernes rækkevidde ind imellem overraskede mig. Alt i alt ikke nogen ubetinget succes. Jeg tager en tur på god, gammeldags menneskeskabt asfalt i morgen. Det ved man da hvad er!

Med behandlingen af de to emner nåede jeg til dagens tredje emne: solbadningen. Et emne af hvilket der udspringer et andet og mindst lige så interessant. Se dét er god journalistisk! At lade læseren vente i åndeløs spænding på forfatterens næste, utvivlsomt uendeligt interessante, pointe!

Det var solbadningen jeg kom fra. Jeg vil lige tage et skridt tilbage og starte den historie et helt andet sted. Et sted der gerne skulle understrege en af de uendeligt mange forskelle der er på de to lande, af hvilke det ene jeg nyligt har forladt og det andet, i hvilket jeg for tiden befinder mig. Starten er denne: Husene i Australien er virkelig dårligt isolerede. Rent faktisk er de så dårligt isolerede, at man uden at lyve ville kunne hævde at de overhovedet ikke er det. At husene i det meste af Australien overhovedet ikke er isolerede hænger naturligvis sammen med, at det sjældent bliver koldere end det er i øjeblikket, hvor vi faktisk befinder os i midten af den australske vinter. Det er 15-20 grader om dagen, så der er ikke rigtig nogle temperaturmæssige problemer, det ville give mening at forsøge at isolere sig ud af. Naturen er imidlertid temmelig indifferent overfor hvor varmt her er midt på dagen, og følgelig bliver der ned til 0-2 grader om natten. Det betyder at det er hundekoldt om morgenen, hvorfor første del af mit morgenritual består i at iføre mig sokker, lange joggingbukser og en hættetrøje, så snart jeg svinger mine efterhånden knap så blege stænger ud af sengen. Når dagens svingning er overstået laver enten Tracey eller jeg kaffe. En kaffe som jeg sammen med en ostemad og et æble nyder på terrassen og kalder morgenmad. Derude på terrassen bliver der lynhurtigt stegende hedt, så når klokken er 10 og temperaturen passende, smider jeg om mig med diverse beklædningsgenstande, ind til jeg ikke bærer andet en de absolutte nødvendigheder. De af mine læsere, der har boet sammen med mig i en kortere eller længere periode, kan umuligt være det mindste i tvivl om, hvordan det ser ud. Den resterende del af mine læsere, der stadig er vågne, vil nu bemærke, at vi er nået frem til den tredje histories afslutning: Solbadning. Samtidig er vi også nået til den fjerde histories begyndelse:
Solbadning i underbukser. Det har jeg så nyligt som for 10 timer siden lært er noget meget europæisk. Sådan udtrykte Tracey det på sin mest diplomatiske facon. Hun fortsatte udtrykket med at foreslå at jeg skiftede til noget badetøj og begrundede det forslag med at hun synes det ville være uendeligt uheldigt, hvis Kimberly drattede om med et hjertestop. Hun udtrykte ikke det sidste helt så dramatisk, men meningen var ikke til at tage fejl af. Jeg efterkom naturligvis min værtindes meget høflige forespørgsel. Der er trods alt stort set ingen forskel på det areal af hud som mine henholdsvis under- og badebukser dækker. Da jeg havde skiftet til et mere anstændigt antræk fik jeg endnu engang udvidet min kulturelle horisont, idet jeg spurgte nærmere ind til australiernes syn på bade- og undertøj. Tracey og jeg er fuldkommen enige om at det er en lille smule fjollet, at der er forskel på to forskellige beklædningsgenstandes anstændighed, bare fordi de er lavet af forskellige materialer. Det er jo for eksempel tilfældet for de bomuldsboksershorts jeg havde på i dag, ind til jeg skiftede til et par polyesterbadeshorts. Som, for nu at være fair, også har lommer. Et stykke tøj der til gengæld under ingen omstændigheder har lommer er en g-streng-trusse. Sådan nogle har endda sjældent et stykke synligt stykke stof og alligevel er de fuldkommen acceptable, ja vel nærmest eftertragtede, på strande i hele verden, såfremt altså de er lavet af polyester eller tilsvarende materiale og ifølge undertegnedes personlige præference anbragt på piger. Hvis sådan en trusse er gjort i bomuld eller andet underlødigt materiale er de en beklædningsmæssig faux pax og bør dækkes af mindst et og gerne flere stykker væsentligt større stof. Det samme gør sig i øvrigt gældende for den til trussen korresponderende overdel.

Tracey og jeg blev altså enige om at det alt i alt er en lille smule fjollet, dette her sociale etablissement, at to stykker tøj der, ud over det materiale de er gjort i, er fuldkommen ens, kan være have forskellige grader af accept i forskellige sammenhænge. Ikke desto mindre skiftede jeg til badeshorts, for nogle diskussioner kan de simpelthen ikke svare sig at tage. Her tænker jeg selvfølgelig på diskussionen man kunne tage om ovenstående med sociale konventioner som opponent. Jeg har andet at bruge min tid på. For eksempel at berette om hvordan engelsk er engelsk, men alligevel ikke er det!

For Tracey og jeg kom efterfølgende til at tale om andre slags trusser og badebukser og især én slags trusse, den mandlige ækvivalent til g-strengen, den sagnomspundne, den store men alligevel lille badebuks, bastardungen af en forskruet modesans og en afgrundsdyb forgabelse i den mandlige anatomi, undfanget i hvad der umuligt kan have været andet end en ustyrlig rus af mere end ét bevidsthedsudvidende stof. Jeg taler naturligvis her om det danskere kender som Speedo’en. Den har på australsk fået det kærlige og ironiske kælenavn ”budgie smuggler”. Når man ved at en ”budgie” egentlig er en ”budgerigar”, som er (endnu) en lille australsk variant af en papegøje, og at en ”smuggler” lader sig oversætte til dansk ved at fjerne et g, er det ikke svært at regne ud hvor navnet for Speedos kommer fra.

At engelsk så ikke helt er engelsk alligevel har egentlig ikke så meget med speedo’s at gøre. Det er pigernes version af g-strengen, der er sjov her. Den hedder nemlig på amerikansk en ”thong”. For et par dage siden postede jeg et billede af en automat, i hvilken man kunne købe tå-sandaler, de såkaldte ”havaianas”. De har imidlertid på australsk fået kælenavnet ”thongs”, og det kræver ikke ret meget mere end en helt gennemsnitlig fantasi at forestille sig, hvilke komplekser det kan medføre, når en australier og en amerikaner mødes. For eksempel på den Roskilde Festival, som en af de australiere jeg mødte den anden dag var på i selskab med mindst én anden australier og en amerikaner. Jeg kan umuligt gengive situation på skrift, men hans beretning om amerikanerens reaktion, da en af australierne nævnte at ”the thong I’m wearing is cracking up – I’ve got to get a new one” (”den ”thong” jeg har på er ved at gå i stykker, jeg er nødt til at købe mig en/nogle nye” var ubetalelig!

Tracey havde flere gode eksempler. Dem vil jeg måske underholde med en dag ved lejlighed. Nu er det nemlig sengetid, vi skal ud og løbe på skøjter i morgen. God nu nat og gå nu lige hjem! 

1 kommentar:

  1. Det var så det med fingeren i jorden, og badebukser : )men du forstod da en hentydning kh mor

    SvarSlet