søndag den 29. juli 2012

Australien XV - Jeg bor i landsby, der ligger lige midt ind' i en storby!

Jeg var ude igår. Som i... Ude og drikke en enkelt øl. Eller tre... Det er i sig selv ikke ret interessant. Hvad der VAR interessant var, at der var en pige der blev smidt ud.

Fordi hun var for fuld...!

Det er alligevel ikke ret tit, man ser det derhjemme. Jeg tvivler på det nogensinde er sket. Det var en pige, som var i det selskab jeg også hørte til igår, der blev smidt ud. Hun opførte sig ikke upassende, kastede ikke op, ødelagde (så vidt jeg ved) ikke noget. Dørmændende vurderede bare, at hun havde fået rigeligt at drikke og burde være på vej hjem. Det stemte ret godt overens med min vurdering af hendes situation, jeg følte bare ikke jeg helt havde mandat til at udøve nogen form for indflydelse. Det er ikke det eneste eksempel jeg har set på at bar-ejerne forsøger at begrænse det bevidstløse druk, der ellers ret let kan opstå. Baren vi var på sidste lørdag havde et skilt hvorpå der stod "ingen shots og ingen dobbelte drinks". Dobbelte drinks var også udelukket på The Ivy. Jeg spurgte efter en, og det kunne jeg ikke få. Da jeg spurgte Tracey hvad det var der foregik uddybede hun: Det er gennem lovgivning restauratørernes opgave at begrænse ellers umådeholdent druk. De er således i deres gode ret og pligt til at kyle folk ud, som de vurderer har fået mere end tilstrækkeligt at drikke. Selvom det garanteret seriøst begrænser deres indtjeningsmuligheder, synes jeg det er en meget fornuftig tanke at restauratørerne har noget mere ansvar, end de har i Danmark i øjeblikket. Jeg går ind i politik, når jeg kommer hjem.
Som en konsekvens af de ret strenge krav til barerne er det et krav, at alle bartendere gennemgår et 6 timer langt, 120$ dyrt statsko- og ordineret kursus. Bum.

For det hele nu ikke skal blive gode historier fra de varme lande følger der her et par billeder. I søndagens anledning af det værelse jeg bor i hos Martin og Tracey.
 Udsigt fra sengen.
Udsigt fra ikke-sengen


"min" kamin. Her tænder jeg tit op lørdag aften, tager uldne sokker på og nyder et godt glas the. Og et dameblad.



Og så dagens indkøb:

Surfboard Sexwax! As(s) sexy as(s) it gets! Man smører det på OVERSIDEN af brættet, hvis nogen skulle være i tvivl. Jeg var..!

Okay, måske er sex-wax ikke HELT så sexet som det bliver. Det er denne er til gengæld! MF's egen personlige våddragt! Det er en "spring-suit" - der er altså ikke lige så meget varme i den som i en dragt med helt lange ærmer og ben. Nu er jeg for alvor klar til at ramme nogle bølger! Så skal det bare blive lidt bedre vejr..
 
Posted by Picasa

1 kommentar: