Australien IX - Kaffe og Hygge

Jeg sidder nu – igen – i sommerhuset i MacMasters Beach. Ved siden af mig står en kop kaffe fra en stempelkande, og det var egentlig den, der satte dagens blogskriveri i gang. For lige pludselig var jeg – fuldkommen uforvaret – nået ned til den klæbrige, sorte og uden tvivl umådeligt usunde masse, der uvægerligt lægger sig i bunden af sådan en kop stempelkaffe. Givet altså man lader den stå længe nok. Det er ikke en af de bedste oplevelser man har som kaffedrikker, at indhalere sådan en sjat bundskrab, så jeg styrtede over til håndvasken og spyttede ud det bedste jeg har lært (ikke at jeg har modtaget undervisning i kaffespytteri, det var nok nærmere bare min refleks). Da jeg var færdig med at skaffe mig af med den ufrivillige kaffebonus slog det mig, at nu var der da i det mindste et PAR (og lidt til, åbenbart) linjer til bloggen. Ergo hentede jeg min computer.

Nu sidder jeg her med computeren på skødet og ser ud over vandet, mens mørket falder på og jeg drikker kop kaffe nummer to (denne gang med mere fokus på bundsjat). Tracey og Martin er her begge to og holder bare weekend. Det er ret hyggeligt. Med det ord kom jeg til dagens andet emne: for det er et fuldkommen ubegribeligt koncept for nogen som helst andre end danskere. Det vil sige.. Helt ubegribeligt er det ikke, for mange andre nationer kender følelsen (lader det til). Vi er bare de eneste, der går så meget op i det at vi har udviklet en terminologi, der beskriver konceptet ud i detaljer. Når man begynder at tænke over det, bliver det faktisk også en smule avanceret. Jeg begyndte at tænke over det i går. Jeg var ude og drikke nogle drinks og øller med en gruppe af danskere og australiere, der primært kendte hinanden gennem to mennesker. Australierne havde alle sammen været på udvekslingsophold i Danmark og danskerne var alle sammen på udvekslingsophold i Sydney – det var sådan den fælles præmis for os alle sammen. Vi var tre forskellige steder, det første af dem klart det mest interessante: nede ved Operahuset (strengt taget: oppe, i forhold til Haberfield) er der et par barer og restauranter, som alle sammen ligger nærmest ”under” selve operahuset og helt ud til vandet. Det er en turistfælde uden lige og priserne er derefter. Men det var en god fælde og der var noget lidt specielt over at sidde under Operahuset med udsigten over Sydney Harbour Bridge og den nordlige bydels skyline og drikke en Old Fashioned. Det endda selvom det ikke var den mest interessante Old Fashioned, jeg nogensinde har drukket. Jeg sørger for at få taget nogle billeder dernede en dag ved lejlighed.

Det var ikke kun specielt at sidde dernede og drikke de drinks – det var ligefrem hyggeligt; det blev sagt af en af de andre danskere og et par af australierne så fuldkommen uforstående på hende, der havde sagt det. ”Er ”hyggeligt” ikke kun noget man har hjemme hos nogen? ”. Næh nej, min kære australier, hør nu her: Hyggeligt er… Ja hvad pokker er det egentlig? Vi ved alle sammen godt hvad hyggeligt er – det er en lige så naturlig og internaliseret del af alle danskere, som det at have gule tænder er det for svenskerne. Konceptet er meget vigtigt for os, så vigtigt endda at vi har en temmelig omfattende terminologi til at beskrive det. Vi har ikke været ret opfindsomme, når vi har fundet på nye ord omkring ”Hygge”, det skal jeg da være den første til at indrømme: Navneordet er ”hygge”. Stammen af udsagnsordet er sådan set fuldkommen det samme, når man bøjer det i nutid bliver det til ”hygger”. Tillægsordet ligner de to første til forveksling når man kombinerer det med ”-lig”, ligesom biordet er nøjagtigt ens med de tre første (som en lille sidebemærkning til det her grammatiknørderi kan jeg fortælle, at jeg nu flere gange har fået af vide, at mange danskere ved mere om teorien bag engelsk, og sådan set også taler det mere korrekt, end de fleste australiere gider gøre sig ulejlighed med. Til det kunne jeg bare svare at det da muligvis er meget rigtigt, men at jeg til enhver tid foretrækker et engelsk med en tyk accent og ”forkerte” ordstillinger, frem for det upersonlige hakkeri jeg får stammet mig frem til. Jeg vil ikke citeres for denne parentes (det er derfor jeg poster den på en offentlig blog, som alle i hele verden kan se, hvis de gider), jeg synes bare lige at den skulle med).

Vi (det vil sige Cathrine (dansk udvekslingsstuderende) og jeg, med Nick (australier) som kommentarspor) fortsatte vores udforskning af emnet efter min udlægning af den sproglige del af at hygge. Som nævnt inden jeg kom ud på et sidespor var Nick evigt forvisset om, at hygge altså var noget, der foregik derhjemme. Hvis det bare havde været så simpelt havde jeg ikke behøvet skrive sådan en lang post. Hygge er ikke så nemt at definere for nogen, der ikke er vokset op i Danmark, men vi forsøgte (ret utilstrækkeligt) med følgende karakteristika for emnet:

Hygge er noget man gør med gode, gamle eller nye, venner i en afslappet atmosfære.

Hygge er at drikke sig en lille skid på i rødvin, frem for en festlig brandert i champagne/cocktails/drinks.

Hygge er tilbagelænet (ordet på engelsk er bedre, selvom det er nøjagtigt det samme: Laid back)

Hygge er følelsen af at putte (cuddle, på engelsk), uden nødvendigvis at være engageret i den fysiske akt.

Hygge kan man gøre både ude og hjemme, det er ikke så vigtigt.

Humle har det i øvrigt også (for nu at citere en 90’er rapgruppe) med at bringe hyggen. Denne sidste tanke 

blev ikke fremlagt i går, men det bliver den ikke mindre sand af.

Jeg har på fornemmelsen at australierne også er ret gode til at hygge uden nødvendigvis at være klar over, at det er det, de foretager sig. Jeg tror at det, at australierne helt ubevidst hygger, er en meget vigtig bidragende faktor til at så mange danskere er helt pjattede med Australien.

Og på den node: Tak for i dag! Hyg jer ;)